Kontraktforhandler til energihandel i HOFOR
HOFOR
Har du interesse i at gøre en forskel i udviklingen af grøn energi? Har du erfaring med at forhandle og strukturere energikontrakter, der skaber værdi? Så er du måske vores nye kontraktforhandler!
Fremme den kommercielle udvikling i vind- og solprojekter
Som kontraktforhandler hos HOFOR vil du få en central rolle i at fremme den kommercielle udvikling og afsætning af vores vind- og solprojekter. Du vil arbejde tæt sammen med både interne interessenter og eksterne partnere i energimarkedet for at sikre, at vores energikontrakter er lønsomme og understøtter vores målsætninger for udvikling af grøn energi. Vi søger en person, der kan udnytte alle kommercielle muligheder og vedligeholde gode relationer, som styrker vores position i markedet.
Dine hovedopgaver vil være:
- Strukturere og udvikle nye energikontrakter, herunder prisaftaler og risikostyring
- Bidrage til udvikling og modning af HOFORs vind- og solportefølje i overensstemmelse med vores mål og strategier
- Opbygge og vedligeholde relationer med både vores interne interessenter og strategiske aktører i markedet, samt sikre, at samarbejdet understøtter udviklingen af værdifulde energikontrakter
- Sikre, at alle aspekter af aftaleindgåelse og den videre drift af aftaler overholder mål og regulativer krav
- Udvikle og implementere risikostyringsstrategier, der beskytter mod markedsvolatilitet og skaber stabile indtægter.
Forretningsorienteret og god kollega
Vi forestiller os, at du har en baggrund fra en lignende rolle med god forståelse for strukturering og forhandling af energikontrakter, særligt PPA’er og grønne certifikater (GoO's).
Derudover forventer vi, at du
- Har solide kommunikations- og forhandlingsevner
- Kan opbygge og vedligeholde relationer med både interne og eksterne partnere
- Har økonomisk forståelse og indsigt i energimarkederne og har et godt strategisk blik på energimarkederne og deres trends
Dine nye kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Som vores nye kollega bliver du en del af sektionen Energihandel, hvor vi til dagligt arbejder 10 medarbejdere. Vi har en bred faglighed og sektionen beskrives bedst som uformel og hjælpende, hvor læring og udvikling er vigtig.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 26. november 2024. Vi afholder 1. samtaler i uge 49 og 2. samtaler i uge 50. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder for Energihandel, Lars Kerstens, på telefon 27954425. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S
Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: