Privatrådgiver
Djursland Bank
Djurslands Bank vækster med mange nye kunder - derfor søger vi en privatrådgiver til bankens afdelinger i Hornslet og Løgten-Skødstrup
Brænder du for at skabe stærke relationer og tilbyde skræddersyede løsninger til privatkunder? Vil du have ansvaret for en attraktiv portefølje? Vil du være en del af en succesfuld lokalbank, hvor kunden altid er i centrum?
Kunderådgiver til attraktiv kundeportefølje
Som vores nye privatrådgiver får du ansvaret for en portefølje af attraktive privatkunder.
Du leverer en aktiv og personlig rådgivning, hvor du afholder møder med dine kunder og tilbyder individuelle og fleksible løsninger, der matcher deres behov. Du holder også møder med de mange nye kunder, der ønsker at skifte til Djurslands Bank, ligesom du deltager i de opsøgende aktiviteter, vi iværksætter sammen i teamet.
Medarbejder i en stærk lokalbank
Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hvor du er tæt på dine kunder og kan yde en individuel rådgivning.
Kasper Hvid Andersen udtaler: ”Jeg har været en del af teamet i Hornslet og Løgten-Skødstrup i godt 3 år – før da var jeg i en af bankens andre filialer. I Djurslands Bank er vi tæt på vores kunder, og som rådgiver har jeg frie rammer til at planlægge mit arbej-de med såvel bestående kunder som nye kunder. Og når vi snakker nye kunder, så får vi rigtig god hjælp til sjove og skæve aktiviteter fra vores marketingteam, så du behø-ver ikke være kreativ selv. Sammen med de øvrige i teamet ser jeg frem til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang med produkter, på systemer og alt det, du ikke kan læse dig til.”
I Hornslet og Løgten-Skødstrup afdelinger udgør vi et samlet team – vi arbejder ugentligt tre dage i Hornslet og to dage i Løgten-Skødstrup. Det giver os mulighed for både at være tæt på kunderne i byens lokale bank og at være et større team, der sparrer med hinanden og løfter i flok.
Vi lægger vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, høj kundetilfredshed, god indtjening og vækst af nye kunder. Vi støtter hinanden i teamet og kæmper mod fælles mål. Vi har det godt sammen og arrangerer flere sociale aktiviteter.
Erfaring med rådgivning af privatkunder
Vi søger en uddannet og fagligt velfunderet privatrådgiver gerne med nogle års erfaring, der matcher både førstegangskøbere, familiekunder og de mere modne kunder. Du brænder for rådgivning, er ambitiøs og sætter en høj standard for dine møder. Du trives også godt med at opnå gode resultater sammen med dit team.
Interesseret?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte filialdirektør Helle Bærentsen på mobil 3013 8686.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt.
Er du ikke en haj til at skrive ansøgninger? Så nøjes du bare med at sende os dit CV – resten tager vi mundtligt over en kop kaffe.
Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: