Pædagog til fritidsklubben Rubinen i Sydhavnen | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Pædagog til fritidsklubben Rubinen i Sydhavnen
Fritidscenter Indre Valby søger kollega med erfaring indenfor det pædagogiske område med børn og unge i alderen 10-13 år. Du skal have lyst til at udvikle den pædagogiske praksis omkring vores børn og unge ved at skabe en aktiv kultur i vores fritids- og juniorklub.
Vi søger en pædagog til fritidsklubben Rubinen i Sydhavnen. Arbejdstiden ligger primært mandag til fredag mellem kl. 12-17.00, men der er også mulighed for timer i vores ungeværk (13-17 år), som har åbent til kl. 22.00. Der vil desuden være en del mødevirksomhed i formiddagstimerne, ligesom der kan forekomme personaledage eller arrangementer i weekender.
Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et ungeværk og underværk samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave og Sluseholmen, og modtager primært børn fra de nærliggende skoler. Fritidscenter Indre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Eghave, som dækker de kommunale 10-18-års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.
Vi ønsker, at du
- er uddannet pædagog, og måske har du særlige kompetencer eller supplerende uddannelse, som du kan bidrage med i det pædagogiske arbejde, men det vigtigste er, at du er en alsidig medarbejder, som trives med at lave forskellige aktiviteter, om det er madlavning, ture ud af huset eller noget helt tredje
- er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt
- kan arbejde inkluderende, har pædagogiske overvejelser og ønsker at arbejde med brugerinddragelse i dine aktiviteter
- kan motivere, inspirere og involvere børn og kollegaer i dine aktiviteter
- er mødestabil, har gåpåmod og en god tone over for både børn, forældre og kollegaer
- har et inkluderende sind og rummer alle typer af børn
Vi søger en ny kollega, der
- kan en masse med aktiviteter af forskellig slags, og som ønsker at arbejde projektorienteret, hvor børn og unge inddrages i både planlægning, udførelse og evaluering
- det er en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen, men dette er ikke en forudsætning – det vigtigste er, at du har hjertet på det rette sted, og har en oprigtig lyst til at arbejde med børn i alderen 10-13 år
- er en teamspiller, der også kan arbejde selvstændigt og som er loyal over for aftaler og løser sine opgaver
- er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, og ser muligheder fremfor begrænsninger
- har rimelige kompetencer i forhold til brugen af computer og andre digitale medier, da vi arbejder i Outlook, Sharepoint og Aula (du får introdution til det hele)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 30-35 timer om ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sarah Therese Falster på 30 86 44 62.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 19. november 2024
Samtaler finder sted onsdag den 27. november i tidsrummet kl. 17-20.00. Vi indkalder til samtaler fredag den 22. november. Der vil i forbindelse med samtalen blive sendt en case, som du skal medbringe din løsning på til samtalen.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: