Get latest jobs before others

Pædagogfaglig leder til SFO på Søndermarksskolen i Vejle

Vejle Kommune



Er du en drømmer? Og handler dine drømme om at arbejde som pædagogfaglig leder på en skole med god elevtrivsel og god medarbejdertrivsel? Drømmer du desuden om en arbejdsplads med højt til loftet, plads til indflydelse og med ambitioner? Så er du måske vores nye pædagogfaglige leder af SFO og medansvarlig for ledelse af indskolingen samt for den gode overgang fra børnehave til skole.
Om jobbet
Du vil som pædagogfaglig leder stå i spidsen for og lede en gruppe engagerede og dygtige pædagoger, som er optagede af at sikre en god trivsel hos alle børn.

Din primære opgave bliver at have ansvaret for og sikre driften og udvikling af skolens SFO 1 og klub for 4.-6. klasse. Du skal i tæt samarbejde med vores afdelingsleder bidrage til drift og udvikling af indskolingen og bidrage med et tæt professionelt samarbejde med vores kollegaer i de daginstitutioner, som skolen modtager elever fra.

Du skal desuden være en del af skoledagen og arbejde med særlige inkluderende opgaver omkring elever sammen med lærere og pædagoger.
Du vil blive en del at et ledelsesteam bestående af dig, afdelingsleder, viceskoleleder, sekretariatsleder og skoleleder.

Ledelsesstilen på Søndermarksskolen er baseret på høj grad af medindflydelse, tillid og anerkendelse. Vi har fokus på ledelse tæt på praksis og af hele skolen. Du kan forvente, at du bliver en del af et ”vi” – både i ledelsen og på skolen. Et ”vi”, som insisterer på at løse opgaverne sammen for at sikre trivsel og sammenhæng hos både elever og medarbejdere.

Vi søger en kollega, som

  • vil være leder tæt på, og som føler sig hjemme i opgaver i primært fritidsdelen, men som kan se en styrke i det tætte samarbejde mellem skoledel og SFO med fokus på barnet,
  • er optaget af at give alle børn deltagelsesmuligheder i både skole og SFO,
  • er uddannet pædagog,
  • har en inddragende, anerkende og tillidsbaseret ledelsesstil og kan skabe følgeskab og retning,
  • er synlig og tilgængelig for personale, elever og forældre,
  • er udadvendt, har et positivt livssyn og har humoristisk sans.

Om os
Søndermarksskolen er en særdeles velfungerende og attraktiv skole med ca. 545 elever fra 0. – 9. klasse og ca. 65 medarbejdere, heraf 15 pædagoger. Vi har en skøn, mangfoldig sammensætning af elever.
SFO er velbesøgt og vi har ca. 200 børn indmeldt i SFO 1 og ca. 60 børn indmeldt i klubben. Vi er lige så ambitiøse med vores fritidspædagogik, som vi er med vores skolepædagogik. Det kan ses ved at vi i SFO er særligt optagede af:

  • at styrke det relationelle samspil mellem børnene
  • at skabe fordybelseslommer i børnenes hverdag
  • at gå på opdagelse med børnene
  • at have fokus på intentionerne i mødet med børnene
  • at være legemestre for børnene – i legen, på kanten af legen eller blot som tilgængelige voksne omkring legen.

Vi er placeret naturskønt med Søndermarksskoven som nærmeste nabo og har fine faciliteter både inde og ude.

På Søndermarksskolen arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber. Vi ved, at sammen løser vi opgaven bedst – ingen professionelle må stå alene med opgaven. Vi prioriterer vores økonomi sådan, at der er mulighed for en god normering til bl.a. co-teaching og dygtige vejledere og prioriterer at styrke vores samlede PLC.

Vi er meget optagede af, at alle vores elever skal være en del af fællesskabet – vi laver skole for alle de børn, som gerne vil gå på vores skole. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne, vi ønsker at rykke dem både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt. Vi går gerne de ekstra skridt, som der nogle gange skal til for at løse en opgave på en god måde.

Vi tilbyder dig

  • en professionel samarbejdskultur med fokus på faglighed og udvikling,
  • et trygt og inspirerende læringsmiljø,
  • en engageret forældregruppe,
  • mulighed for at gøre en forskel i børns skole- og fritidsliv,
  • en stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling,
  • plads i vores ledelsesteam, som er præget af lige dele professionalisme og holdånd.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast fuldtidstilling med tiltrædelse 1. februar 2025.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har en senest den 27. november 2024. Vi holder 1. ansættelsessamtale den 2. december 2024 fra kl. 14.00 og 2. ansættelsessamtale den 9. december 2024 fra kl. 13.00.

Forud for evt. 2. samtale runde vil du blive bedt om at tage en Talent-TT38-test, løse en case samt om at oplyse relevante referencer.

Har du lyst til at vide mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte:
Skoleleder Lone Villemoes på tlf. 2498 9729 og afdelingsleder for SFO og indskoling Helle Meisner på tlf. 2084 6906.

Du kan læse mere om os på https://soendermarksskolen-vejle.aula.dk

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2682953//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.