Get latest jobs before others

Klinisk underviser til Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden



Ønsker du et job, hvor såvel dine sygeplejefaglige som pædagogiske kompetencer dagligt sættes i spil, og hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse og afvikling af dine arbejdsopgaver, så har du muligheden for at få dit drømmejob.

Vi søger en klinisk underviser med erfaring indenfor det prægraduate område, som kan skabe gode, innovative og fagligt funderede uddannelsesforløb for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejersker, samt har erfaring med brobygning mellem det præ-og postgraduate område.

Om stillingen:
Afdeling for lunge- og infektionssygdomme har valgt at have to kliniske undervisere til at varetage opgaverne. Det betyder at dine opgaver både vil være indenfor det prægraduate og det postgraduate område. Sygeplejen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital udspringer af patientens behov og her får du en unik mulighed for stadig at bevare dine kliniske færdigheder samt vigtigst af alt patientkontakten. Da vi er to kliniske undervisere betyder dette, at vi har en dag i plejen om ugen, denne kan fx benyttes som klinisk vejledning til de studerende, videreudvikling af de kliniske vejlederes kompetencer, kompetencekort og refleksion med sygeplejersker på efteruddannelse mm.

Indenfor det prægraduate område vil du være medansvarlig for planlægning, koordinering og varetagelse af uddannelse for studerende og elever i Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme. Vi modtager sygeplejestuderende på alle kliniske semestre (undtagen 3. semester), social- og sundhedsassistentelever i praktik 3b og erhvervspraktikanter ad hoc.

Indenfor det postgraduate område vil du være medansvarlig for at vejlede sygeplejersker på efteruddannelse, samt varetage undervisning og udvikling lokalt både på det pædagogiske og det faglige niveau.

Afdeling for lunge- og infektionssygdomme har ambitioner om at blive kåret til årets kliniksted. Din opgave vil være at sikre, at den kliniske uddannelse af afdelingens studerende og elever varetages på et højt pædagogisk og sygeplejefagligt niveau indenfor rammerne af gældende studieordning og semesterbeskrivelser.

I hverdagen vil du arbejde sammen med nuværende kliniske underviser, afdelingens oversygeplejersker, kliniske vejledere, oplæringsvejledere samt sygeplejersker om uddannelsesopgaven.

Herudover vil du i et tæt samarbejde med chefsygeplejersken skulle arbejde med opgaver, der kobler sig på hospitalets indsatser i forhold til ”Strategi for sygepleje” samt den regionale uddannelsesstrategi ” det bedste sted at lære”.

Jobbet som klinisk underviser er kliniknært og alsidigt og indebærer blandt andet:

  • Arbejde med afsæt i ”Strategi for sygepleje”.
  • At du i det daglige medvirker til udvikling og kvalitetssikring af afdelingens studiemiljø og praksisfællesskab
  • At du er synlig og nærværende kontakt- og ressourceperson for afdelingens kliniske-, oplærings- og daglige vejledere og forestå undervisning, vejledning og kompetenceudvikling af dem, så vi leverer uddannelse af høj kvalitet.
  • Planlægning og koordinering af opgaver knyttet til modtagelse og introduktion af studerende og elever, samt planlægning og varetagelse af klinisk undervisning herunder obligatoriske studieaktivitetskrav samt forudsætningskrav.
  • Vejledning i og afholdelse af interne prøver i tæt samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og de kliniske vejledere.
  • Samarbejde med Københavns Professionshøjskole, UC-Diakonissestiftelsen, hospitalets afdeling for ”Kvalitet og uddannelse” og Center for HR-uddannelse.
  • At du arbejder tæt sammen med afdelingens kliniske sygeplejespecialister, sygeplejersker med specialfunktion, kliniske vejledere og oplæringsvejledere og har blik for systematik, evidens og patientperspektiv.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Et tæt netværk med stabene og sygeplejeledelsen i afdelingen.
  • Et godt samarbejde på tværs af hospitalet.
  • Introduktion og oplæring som vil foregå i tæt samarbejde med en klinisk underviser kollega og hospitalets uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Din introduktion vil omfatte både introduktion til specialerne og de pædagogiske opgaver.
  • Et læringsmiljø som er praksisnært i holdning og tilgang i samarbejde med engageret personale.
  • Som klinisk underviser bliver du en del af vores netværk for afdelingens kliniske sygeplejespecialister og sygeplejersker med specialfunktion, hvor udviklingen af sygepleje af høj kvalitet bliver indtænkt i innovative processer med et pædagogisk indspark.
  • En gang om måneden er der møde for alle de kliniske undervisere på BBH, her udvikles og drøftes læringsmiljø, problemstillinger og nye tiltag

Som klinisk underviser indgår du i vagtarbejdet i weekender og på helligdage (weekendvagt hver 6. uge). Du vil blive tilknyttet sengeafsnit L13/L23. Du har mulighed for indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Du bliver naturligvis klædt godt på til opgaven i form af et individuelt oplæringsprogram, vidensdeling og sparring med kollegaer. Kompetenceudviklingen sker med afsæt i dine erfaringer og behov.

Om os:
Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme består af to sengeafsnit, et ambulatorium og en forskningsenhed. Vi har 36 sengepladser, hvoraf fire er intermediære senge, hvor afdelingens mest observationskrævende patienter er indlagt.

Vores patientgrundlag er bl.a. patienter med:

  • KOL i forværring - patienter til akut NIV-behandling
  • Akut svær astma - unge som ældre og allergiske reaktioner
  • Infektion uden fokus
  • Svære infektioner, pneumoni, sepsis, spondylodiscitis og empyem

Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på læger, sekretærer, fysioterapeuter, farmakonomer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der er ansat kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister i hvert afsnit, som både indgår i den daglige normering og har udviklings- og specialistdage.

Plejepersonalet er bredt repræsenteret i relation til alder, erfaring og kompetencer som giver et dynamisk og udviklende samspil i personalegruppen. Vi har et stærkt sammenhold, omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsfællesskab og arbejder for at yde sygepleje af høj faglig kvalitet til patienter og pårørende tilknyttet afdelingen.

Hvad kan du tilbyde os:

  • Relevant master- eller kandidatuddannelse, gerne med pædagogisk profil
  • Tydelig sygeplejefaglig identitet
  • Undervisningserfaring og/eller erfaring med uddannelsesplanlægning på bachelorniveau
  • Ledelsesmæssig forståelse, personlig gennemslagskraft og evne til at samarbejde på tværs i organisationen
  • Evne til at arbejde struktureret og samvittighedsfuldt med en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed
  • Evne til at motivere og skabe rum for læring i og af klinisk praksis
  • Være opsøgende og skabe rum for udvikling af uddannelse og klinisk praksis
  • Kommunikativ stærk i skrift og tale
  • Innovative evner og evne til at bidrage positivt til udviklingen på sit felt

Stillingen er i stabsfunktion til vores chefsygeplejerske Anette Agerholm (mobil: 4017 2422), som du er velkommen til at kontakte, hvis du har uddybende spørgsmål, eller komme forbi til en uformel samtale inden du søger jobbet. Du kan også ringe til Andrea Ghetz, klinisk underviser (mobil 2384 0365)

Stillingen er på 37 timer pr. uge og forventes besat fra d. 1. januar 2024.

Ansøgningsfrist d. 18. november
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag og torsdag i uge 47

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2683046//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.