Get latest jobs before others

Sygeplejerske som klinisk underviser ved Psykiatrisk Center Sct. Hans

Region Hovedstaden



Har undervisning, vejledning og psykiatrisk sygepleje en særlig plads i dit faglige hjerte, så søger grunduddannelsesenheden en ny kollega, så vi igen kan være 4 i enheden.

Vi tilbyder

  • Et lille team af engagerede kollegaer med speciale inden for henholdsvis pædagogisk praksis og psykiatrisk speciale.
  • Et spændende samarbejde med vejledere og ledere i den kliniske praksis.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og samarbejde.
  • En god introduktion til arbejdsopgaver.
  • Søde og sjove kollegaer.

Lidt om jobbet og dine ansvarsområder
Psykiatrisk Center Sct. Hans modtager årligt omkring 300 sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent-elever (SSA). Sygeplejestuderende er på 3. og 6.-7. semester, og SSA-elever er i oplæringsperiode 2.

Som klinisk underviser får du ansvar for at samarbejde med vejlederne om koordinering og facilitering af de uddannelsessøgendes faglige udvikling under deres klinisk uddannelse. Du løser opgaverne i tæt samarbejde med den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske, centerets to andre kliniske undervisere og oversygeplejerskerne i de pågældende afsnit.

Den kliniske uddannelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans foregår både i døgnafsnit og i ambulatorier og er fordelt på 8 lukkede retspsykiatriske afsnit, 2 åbne retspsykiatriske afsnit, 6 dobbeltdiagnose afsnit og 3 ambulatorier. Grunduddannelsesenhedens kontakt til afsnittene er fordelt mellem de 3 kliniske undervisere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske efter ansættelsesbrøk samt varetagelse af andre opgaver.

Udover samarbejde med de respektive afsnit står vi også for undervisning og refleksion for uddannelsessøgende samt planlægning og afholdelse af netværks- og erfaringsmøder med centerets vejledere.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinering og strukturering af uddannelsesforløb for SSA-elever og studerende på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
  • Fordeling af studerende og elever.
  • Sparringspartner og ressourceperson for vejlederne ved prøver og obligatoriske opgaver.
  • Vejlede vejledere og uddannelsessøgende når der opstår udfordringer med samarbejdet.
  • Være tovholder i komplicerede forløb og etablere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • Varetage kliniske undervisningsopgaver for uddannelsessøgende, hvor du primært får ansvaret for 3. semester-studerende.

Dit team
Som klinisk underviser tilknyttes du Grunduddannelsesenheden bestående af klinisk en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og, foruden dig, to andre kliniske undervisere. Kerneopgaven er at kvalificere uddannelsesforløb for SSA-elever og sygeplejestuderende i samspil med vejledere og afsnit.

Vi har fokus på at kvalitetssikre og skabe en rød tråd i de uddannelsessøgendes klinik- og oplæringsforløb på centeret. Vi prioriterer uddannelsesopgaven højt og lægger vægt på at være specialiserede både inden for det pædagogiske område og den psykiatriske praksis.

Om dig
Vi søger dig, som er autoriseret sygeplejerske med en videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau. Du har et solidt sygeplejefagligt ståsted, gerne inden for psykiatrisk praksis.

Derudover ser du dig selv i følgende:

  • Du trives med selvstændige arbejdsopgaver og er kendt for at have styr på detaljer.
  • Du har kendskab til eller erfaring med vejledning inden for sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelsen.
  • Du støtter og inspirerer andre i deres udvikling, har gode formidlingsevner samt erfaring med undervisning, refleksion og vejledning.
  • Du har et godt overblik og engagement i gentagende driftsopgaver og er løsningsorienteret.
  • Du kan se dig selv i en stilling, hvor du skal etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer på forskellige niveauer og med forståelse for organisationens andre arbejdsopgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske undervisere med kandidatgrad indgået mellem Region Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd.

Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Vil du vide mere?
Du kan få tilsendt stillingsbeskrivelsen ved at kontakte os på mail [email protected].

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Dorthe Thanning på 29785921 eller [email protected].

Vi glæder os til at læse din ansøgning
Søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV og uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist: D. 19. november 2024
Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2683067//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.