Get latest jobs before others

GF Forsikring – Teamleder People Services & Workplace

GML-HR



Er du klar til at tage næste skridt i din karriere som leder og sætte dit tydelige præg i en nyoprettet stilling for People Services & Workplace hos GF Forsikring?

Vi søger en erfaren Teamleder til at drive og udvikle People Services med fokus på drift af HR-processer, digitalisering og Office Management. Samtidig får du en central rolle i at udvikle et inspirerende og bæredygtigt arbejdsmiljø i GF Forsikring.

Velkommen til dit nye team
Som Teamleder for People Services & Workplace bliver du ansvarlig for et dedikeret team, der arbejder for at skabe de bedste rammer for GF Forsikrings medarbejdere. Teamet består af 4 dygtige koordinatorer og specialister, der hver dag servicerer og udvikler arbejdspladsen – fra HR-administration til optimering af kontorfaciliteter og afholdelse af medarbejderevents.

Din nye hverdag
Du får en spændende og udfordrende hverdag med ansvarsområder, der spænder bredt. Du vil stå i spidsen for at sikre høj kvalitet i People Services, herunder skabe en tryg og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Dit ansvar omfatter:

  • Daglig ledelse af området og teamet.
  • Drift af alle People Services processer og aktiviteter.
  • Digitalisering og automatisering af People & Culture-processer, herunder udvikling af digitale platforme og implementering af AI-løsninger.
  • Udvikling af medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder deltagelse i Arbejdsmiljøudvalget og -grupper.
  • Drift af GF Huset og Augusthus (København), herunder reception, rengøring, kantine og bilpark samt udvikling af ensartede vilkår på tværs af GF’s to lokationer.
  • Etablering af GF’s nye domicil i Odense i 2026, herunder planlægning af et professionelt Office management setup samt indretnings- og indflytningsfasen.
  • Gennemførelse af sociale aktiviteter i ESG-regi, som understøtter driften af lokationerne.

Teamet mangler disse kompetencer
Vi søger en teamleder med stærke lederevner, et godt overblik og relevant faglig ballast. Du er struktureret og løsningsorienteret og har en passion for at skabe positive forandringer. Dine kommunikationsevner er stærke, og du trives med at arbejde både operationelt og strategisk på alle niveauer i organisationen.

For at lykkes i rollen er det en fordel med følgende faglige kompetencer:

  • Erfaring med ledelse og teamudvikling.
  • Indgående kendskab til People Services og erfaring med digitalisering af processer.
  • Erfaring med arbejdsmiljøarbejde og kendskab til regler og retningslinjer inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • Forståelse for budgetstyring og leverandørhåndtering.
  • Erfaring med Office Management og drift af større bygninger.

Det får du hos GF Forsikring
Hos GF Forsikring får du mulighed for at arbejde i en virksomhed, der er drevet af tre værdier: tillid, passion og professionalisme. Du får en konkurrencedygtig løn, gode ansættelsesvilkår og 6 ugers ferie. Du får stor frihed til at forme din egen rolle og udvikle dine kompetencer i et inspirerende og støttende miljø.

Arbejdsstedet er på kontoret i Odense med mulighed for hjemmearbejdsdage. Det forventes, at du vil være til stede i Augusthus et par gange om måneden.

Vil du være en del af GF Forsikring?
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og lede People Services & Workplace til nye højder, ser vi frem til at høre fra dig. GF samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Head of Business & People Development hos GML-HR, Susanne Reinert, på +45 21 15 87 81 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

11 / 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GML-HR



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GML-HR

Fredericiagade 17, 6000 Kolding

GML-HR er et konsulentbureau baseret på høj faglighed, ordentlighed og integritet. Vi arbejder sammen med førende virksomheder inden for de brancher vi fokuserer på. Vi tilstræber høj faglighed og kvalitet i leverancen. Vores ambition er at bygge et langvarigt partnerskab, der virker så godt, at kunderne vil anbefale os til deres netværk.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2683104//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.