Testmanager til aeronautiske systemer
Copenhagen Airports A/S (CPH)
Område:
Kvalitetssikring
Lokation:
Københavns Lufthavn
Jobtype:
Fuldtid
Opslagsdato:
5. nov. 2024
Som Testmanager for vores Aeronautiske udstyr er du krumtappen i den motor der holder farten på kvalitetssikringen af ændringer til lufthavnens mest safety-kritiske udstyr.
Du er med til at tegne fremtiden for kvalitetssikringen på det aeronautiske område, der er kritisk for lufthavnens ”license to operate” I dit nye team løfter du mange års god praksis for test- og kvalitetssikring og omsætter denne til en ny samlet aeronautisk teststrategi.
I lufthavnen tilbyder vi spændende opgaver i et samfundskritisk og kontinuerligt udviklende applikationslandskab, med både interne og eksterne samarbejdspartnere med højt fagligt niveau. Her oplever du, hvor meget der egentligt snurrer rundt, inde bag forhænget på en stor international lufthavn.
Om at være Testmanager Som Aeronautisk Testmanager bidrager du til at sikre en strømlinet aeronautisk kvalitetssikrings proces. Vi har IT systemer i mange størrelser og former, som du hjælper med at sikre konsistent kvalitetssikring på.
I din rolle ligger også ansvaret for at lave en ny overordnet teststrategi for vores aeronautiske systemer.
Blandt andet deltager du i arbejdet med at sikre videreudviklingen af vores nye banebrydende centrale trafiksystem – AIRHART – samt andre associerede systemer fra for eksempel Amadeus.
Du kommer desuden til at arbejde med en række systemer, der er direkte forudsætningsskabende for en sikker afvikling af flytrafikken.
Vi ser frem til, at du blandt andet bidrager med
- At sikre at kvalitetssikringsaktiviteter i forbindelse med ændringer i det aeronautiske systemlandskab har den rette struktur og fornødne kvalitet
- Deltagelse i konkrete kvalitetssikringsaktiviteter
- Formuleringen af en samlet aeronautisk teststrategi
- Udarbejde roadmap over initiativer for kvalitetsforbedring
- Opfølgning og godkendelse af Test Planer og Test Rapporter, fra leverandørerne af vores aeronautiske systemer.
Dine primære interessenter består af dine IT-kolleger, som eksempelvis Application Managers, Projektledere, IT-Arkitekter og udviklere. Du vil også være i berøring med CPH’s forretning, samt vores underleverandører.
Om hvordan du lykkes i jobbet Du lykkes som Aeronautisk Test Manager i CPH når du er nysgerrig og indstillet på at lære om nye komplekse IT-systemer og dertilhørende kvalitetssikringsprocesser i CPH.
Du inddrager dine kolleger og samarbejdspartneres og har lyst til at sparre med dem og lære af deres opsparede viden, samtidig med at du selvfølgelig også sætter din egen faglighed i spil.
Din tilgang til opgaverne er konstruktiv og pragmatisk, men du forstår også, ud fra en risikobaseret tilgang, hvornår der ikke kan indgås kompromisser om kvalitetssikring.
Som ansvarlig for at udvikle og vedligeholde en egentlig aeronautisk teststrategi ligger det i din rolle at skabe følgeskab omkring de principper der ligger til grund for strategierne, hvorfor du bruger dine kommunikative styrker til at få andre med dig.
Vi kommer ikke uden om de mere praktiske erfaringer du har med i bagagen. Vi regner med, at du har stor erfaring med test-, kvalitetssikring og leverandørstyring i komplekse IT-projekter, gerne i kombination med en IT-teknisk uddannelse. Du er også certificeret ISTQB Advanced Test Manager eller lignende.
Om afdelingen Vi har en ukompliceret og afslappet omgangstone og sætter pris på en god historie. Vi sætter den faglige barriere højt og mener at evnen til at modtage og give god feed-back er en central driver i hverdagen.
I medarbejdergruppen finder du en bred skare, der tæller alt fra småbørnsforældre, fodboldtrænere, globetrottere og bedsteforældre.
Vi prioriterer at vedligeholde den sociale kapital og mødes i forskellige anledninger også af og til uden for arbejdstid.
Om Dan, din nye leder Jeg tror på frihed under ansvar, work/life balance og stræber efter at motivere til en høj grad af selvledelse.
Jeg lægger vægt på differentieret ledelse, og går efter at ramme en balance med størst mulig frihed uden, at det går ud over opgaveløsningen. Det er vigtigt for mig at skabe tillid i mit team og hos mine kolleger, det er en forudsætning for at den enkelte medarbejder kan løse sine opgaver og udvikle sig. Relationer prioriterer jeg højt, jeg ser det som fundamentet for god ledelse.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 15. november 2024 Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Dan Thunø Iversen, Director Head of Airport Technology - [email protected].
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: