Socialrådgiver
Forenede Care
Bjæverskovhus Krisecenter, Forenede Care
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter søger en socialrådgiver til stillingen som kontaktperson 32-37 timer om ugen.
Stillingerne ønskes besat senest 1. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende og tøver ikke med at ansætte den rette person inden udløb af ansøgningsfristen, som er d. 20.11.2024.
Krisecenteret drives efter SEL §109, og har plads til 9 kvinder og deres medfølgende børn. Kvinderne har alle været udsat for vold af en eller flere nære relationer og søger sikkerhed og beskyttelse på Krisecenteret.
På Bjæverskovhus arbejder vi med stærke kvinder, der har formået at leve i og overleve vold i deres nære relationer. Det er vores opgave at agere respektfuldt, vejledende og stille vores faglige viden til rådighed med udgangspunkt i den enkelte kvindes individuelle ønsker og behov.
Vi arbejder med "vilde problematikker" og er meget opmærksomme på at det kræver alternative, fleksible og individuelle løsninger.
Om stillingen som kontaktperson
Som kontaktperson bliver du kvindens nærmeste samarbejdspartner under hendes ophold og det er bl.a. din opgave at sikrer, at de instanser som er til at afhjælpe de udfordringer som vold i nære relationer medfører, forstår omfanget og konsekvensen af vold. En del af dine samarbejdsflader er eksterne samarbejdspartnere, herunder kvindens hjemkommune, Køge Kommune, Familieretshuset, politiet m.fl.
Du samarbejder altid tæt med en anden kontaktperson der som udgangspunkt har en pædagogisk baggrund og I har sammen ansvaret for den socialfaglige og voldsfaglige indsat til kvinden.
Om dig
- Du er uddannet socialrådgiver og har meget gerne erfaring med indsats på Kvindekrisecenter eller anden døgninstitution.
- Du har stærke relationskompetencer.
- Du har erfaring med sagsbehandling og dokumentation (vi bruger Danjournal).
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du er engageret og har en humørfyldt tilgang til arbejdet.
- Du har kørekort til alm. bil.
- Du kan tale engelsk på brugerniveau.
- Du er struktureret og følger alle opgaver til dørs.
- Det er en fordel, hvis du har en narrativ efteruddannelse samt kendskab til/erfaring med metoden Response Based Practice.
- Du kan indgå naturligt i kvindernes bomiljø og ser en styrke i både at indgå i hverdagslivet og byde ind i den voldsfaglige og socialfaglige indsats.
Øvrige vilkår for stillingen
- 4 dages arbejdsuge
- 1-2 lange vagter om ugen til kl. 21.00
- Som udgangspunkt, ingen weekendarbejde
- Ekstern supervision hver 6. uge
- Forventning om deltagelse i efteruddannelse i RBP
Din kommende arbejdsplads:
Bjæverskovhus har til huse i en gammel charmerende landejendom som er løbende renoveret og tilpasset formålet. Vi ligger i udkanten af Køge Kommune, tæt på offentlige transportmuligheder til både Ringsted og Køge Station og tæt på motorvejsafkørsel.
Forenede Care er en 100% danskejet familievirksomhed, som bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde.
Forenede koncernen har siden opstarten i 1959 udviklet sig til en af Nordens førende service- & omsorgskoncernen der stadig er familieejet.
Forenede Care er en del af Forenede A/S med ca. 13.000 medarbejdere. Til trods for at Forenede Care er en del af en stor koncern med mange medarbejdere er familiefølelsen forsat meget mærkbar.
Når du arbejder hos os, vil du opdage, at vi har et stærkt sammenhold og et særligt drive. Vi er løsningsorienterede, og vi giver hinanden plads til at afprøve nye idéer. Det gør vi uden at gå på kompromis med omsorgen, trivslen, fagligheden og kvaliteten.
Vi sætter en stor ære i at udfordre og udvikle os selv og vores branche.
Ansøgningsfrist og samtaler
Da vi ønsker at besætte stillingerne snarest muligt, afholdes der løbende samtaler og stillingerne vil derfor også besættes, så snart de rette kandidater findes.
Sørg for at det et tydeligt angivet i din ansøgning hvilken stilling du søger.
Ansøgningsfristen er d. 20/11-2024
Kontaktoplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Christina Holst Larsen på [email protected] eller på telefon 2229 5086
Organisation
Forenede Care Krisecentre ApS er en del af koncernen Forenede Care. Du kan læse mere om os på https://www.forenede-care.dk/
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: