Get latest jobs before others

Afdelingslæge til Rusmiddelbehandling København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Afdelingslæge til Rusmiddelbehandling København
Rusmiddelbehandling København søger pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter en afdelingslæge til Lægeteam Nord.
Om Rusmiddelbehandling København
Rusmiddelbehandling København er fordelt på 9 matrikler rundt i København med afdelinger for opioidsubstitutionsbehandling, alkohol- og stofbehandling, heroinbehandling, dagbehandling, samt udkørende rusmiddelbehandling og fremskudt rusmiddelbehandling, foruden tilbud til gravide og familier. I 2025 skal vi forankre rusmiddelbehandling af unge under Rusmiddelbehandling København.

Lægegruppen består af tre overlæger og 18 læger, hvoraf de fleste er speciallæger i almen medicin, og er opdelt i lokale bydelsdækkende og funktionsbestemte teams. Vi afholder faste lægemøder hver anden uge.

Lægeteam Nord er bestående af fem læger, som dækker

  • en substitutionsenhed på Ørnevej, der varetager tværfaglig rusmiddelbehandling af opioidafhængige patienter
  • en specialenhed på Tomsgårdsvej, med socialpædagogisk værestedsfunktion og rusmiddelbehandling for en gruppe af borgere med høj grad af komorbiditet
  • en specialenhed for lægeordineret heroinbehandling, Valmuen på Tomsgårdsvej

Din hovedfunktion vil være på Tomsgårdsvej og Valmuen i delt funktion med en anden læge. Du vil have fagligt fællesskab med de øvrige læger i teamet og bliver derudover en del af den samlede lægegruppe i Rusmiddelbehandling København.

De lægelige opgaver
Som læge i Rusmiddelbehandling København vil du i tæt samarbejde med lægekolleger, sundhedspersoner og rusmiddelbehandlere varetage den lægelige rusmiddelbehandling, herunder substitutionsbehandling, screening for hepatitis og hiv, udredning af rusmiddelsrelaterede psykiske og somatiske lidelser og undervisning af patienterne i overdosisbehandling. Som læge forventes du at medvirke i kompetenceudvikling af andre faggrupper og du har tæt samarbejde med den lokale ledelse i koordineringen af den sundhedsfaglige indsats. Du vil have fokus på somatiske og psykiatriske sygdomme og skabe kontakt til det etablerede sundhedsvæsen når relevant.

Den lægelige behandling er beskrevet i “Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, 2017”.

Du vil indgå i et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører. Der er et godt samarbejde med psykiatrien om behandling af patienter med dobbeltdiagnoser og det udvikles fortsat. Vi samarbejder med Den Sociale Hjemmepleje, gadeplansindsatser, Hjemløse og Udsatte-enheden, hospitaler, herunder tæt samarbejde med infektionsmedicinske ambulatorier, Flex Almen Praksis og Flexklinikken på Bispebjerg Hospital, praktiserende læger, jobcentre, Kriminalforsorgen, herberger, bosteder m.m.

Om dig

  • du er speciallæge i relevant speciale, fx almen medicin, psykiatri, samfundsmedicin
  • du behøver ikke at have specifik erfaring med rusmiddelbehandling, men vi lægger vægt på en solid erfaring som læge og en interesse for at arbejde med denne patientgruppe
  • du kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret med opgaver i den sundhedsfaglige indsats i overensstemmelse med Rusmiddelbehandling Københavns instrukser og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for substitutionsbehandling
  • du har interesse i at arbejde med borgere med rusmiddelproblematik og social udsathed
  • du besidder rummelighed i forhold til borgergruppen og har gode kommunikative evner
  • du kan bidrage til at sikre sammenhæng i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
  • du har indgående kendskab til det etablerede sundhedsvæsen og er i stand til at bygge bro dertil
  • du er loyal, har gode samarbejdsevner og godt humør
  • du er fleksibel og mødestabil

Vi kan tilbyde

  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, hvor det gode samarbejde er i centrum
  • en mulighed for at være med til at mindske ulighed i sundhed for en gruppe udsatte borgere
  • en grundig introduktion til arbejdet og et skemalagt introduktionsprogram, hvor du vil følge med erfarne kolleger
  • en fyldestgørende og praksisnær instrukssamling for den lægelige behandling
  • mulighed for sparring med lægekolleger i teamet og med den kliniske overlæge på telefon
  • et job med faglige og personlige udfordringer
  • gode kolleger i et godt lægeteam
  • gode muligheder for relevant efteruddannelse
  • regelmæssig supervision både tværfagligt og for lægegruppen
  • en tværfaglig personalegruppe med tæt samarbejde om social- og sundhedsfaglig indsats
  • en vagtfri stilling på 37 timer per uge med arbejdstid i dagtimerne på hverdage
  • mulighed for at indgå i heroinklinikkens vagtordning efter relevant oplæring og kompetencer
  • brugervenligt IT-system, Novax

Ansættelsesvilkår
Lønnen følger niveauet for Yngre Læger og Danske Regioner.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med opstart den 1. januar 2025.

Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos klinisk overlæge Katrine Marstrand på 21 65 55 83 eller enhedsleder Tom Foged på 51 14 29 43.

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 25. november 2024

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2683449//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.