Get latest jobs before others

Behandler til ROBUS, et ambulant tilbud for børn og unge med spiseforstyrrelse, selvskade og OCD | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Behandler til ROBUS, et ambulant tilbud for børn og unge med spiseforstyrrelse, selvskade og OCD
Har du lyst til at arbejde med tidlig indsats til børn og unge med selvskade i København?
I ROBUS får du varierende arbejdsopgaver, herunder både individuelle og familieforløb, tværsektorielt samarbejde, undervisning og udviklingsarbejde.

ROBUS - et tilbud der skal sikre det gode børne- og ungeliv
ROBUS er et ambulant tilbud i Københavns Kommune. Her tilbyder vi forebyggende og rehabiliterende indsatser for børn og unge, der rammes af spiseforstyrrelse, OCD eller selvskade.

Afdelingens opgave er at rådgive og vejlede unge, forældre og fagpersoner om spiseforstyrrelse, OCD og selvskade, samt varetage lettere behandling af børn og unge med vanskeligheder knyttet til disse vanskeligheder. Vi har fokus på at styrke den tidlige indsats over for børn og unge i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner, myndighed og andre centrale aktører. I ROBUS arbejder vi familieorienteret og kognitivt adfærdsterapeutisk med fællesfagligt grundlag i Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Vi er et tilbud præget af høj faglighed med fokus på kvalitet og effektivitet til gavn for de familier, der har brug for vores hjælp.

ROBUS indgår i det tværsektorielle samarbejde STIME, som du kan læse mere om på hjemmesiden STIME. ROBUS er en del af Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP), som rummer syv specialiserede døgn- og dagbehandlingsinstitutioner for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov.

Om stillingen
Vi er et team bestående af otte behandlere med baggrund som psykolog eller psykiatrisk sygeplejerske, en studentermedarbejder og ofte en praktikant. Som behandler i ROBUS vil dine arbejdsopgaver være knyttet til både det eksisterende behandlingsteam og eventuelle udviklingsprojekter.

Du vil primært arbejde med

  • samtaleforløb, herunder manualbaseret samtaleforløb med børn, unge og familier
  • rådgivning, sparring og undervisning af fagpersoner
  • udviklingsarbejde med løbende udvikling og tilrettelæggelse af tilbuddet, både på det faglige og praktiske plan
  • tværsektorielt samarbejde
  • opsporing, formidling og kommunikation om tilbuddet

Om dig
Vi søger en fagligt stærk kollega, som

  • er uddannet psykolog eller sygeplejerske
  • har erfaring med terapi, gerne både individuel og familie
  • har erfaring med behandling af spiseforstyrrelser, OCD eller selvskade
  • har interesse for opsporing, formidling og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
  • har interesse for målrettede, strukturerede interventionsformer
  • har kendskab til den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme, evt. ACT
  • hvis du allerede er uddannet i at varetage STIME indsatser er dette en fordel

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i spændende udvikling og vækst
  • specialiseret oplæring, uddannelse og supervision i forhold til de korttids-behandlingsforløb der anvendes
  • et fagligt stærkt arbejdsfællesskab i et til tider travlt hus gode muligheder for supervision og faglig udvikling
  • sparring og samarbejde med et team af erfarne og engagerede behandlere

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Birgitte Bergholt Grymer på 40 49 21 65.

ROBUS ligger på Limfjordsvej i Vanløse. Du kan læse mere om ROBUS på hjemmesiden ROBUS og Center for Socialpædagogik og Psykiatri på hjemmesiden Børnesocialpsykiatri.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet opstart den 1. januar 2025.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt eventuelt reference ved ansættelse.

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024
Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet Børn og unge | Socialjob (kk.dk).

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2683458//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.