Get latest jobs before others

De Midlertidige Pladser i Allerød Kommune søger sygeplejerske til dagvagt

Allerød Kommune



Vil du være med til at skabe veltilrettelagte borgerforløb med høj fagligkvalitet på De Midlertidige Pladser i Allerød Kommune? Vil du være en del af en innovativ afdeling som udviser fagligt mod og hvor du får indflydelse på fagligheden? Så skal du læse videre nu! Stillingen er pr. 1. januar eller snarest derefter. Arbejdstid 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger fortrinsvis i dagtiden, samt weekendvagt hver 4. weekend.

Om os
Vi er en afdeling hvor høj faglighed, innovation og velfærdsteknologi præger vores arbejdsdag. Vi tør kaste os over nye spændende udviklingstiltag, så du får hermed en unik mulighed for, med din faglighed, at være med til at præge fremtidens DMP.

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team af engagerede og kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det tværfaglige teams kerneopgave er - i tæt dialog med borgeren – at finde frem til de mål og den indsats, som passer til den enkelte borger. DMP har pt. 16 pladser hvor vi årligt modtager borgere med komplekse problemstillinger til rehabilitering, vurdering, genoptræning og aflastning.

Vi har et meget tæt samarbejde med hjemmeplejen og hjemmesygeplejen til stor gavn for vores borgere i overgangene fra DMP og eget hjem. Med den nylige organisatoriske sammenlægning med Genoptræningen i Allerød, sætter vi rehabiliteringen endnu mere i fokus på DMP.

DMP er beliggende på adressen Rådhusparken 58, 3450 Allerød.

Om stillingen
Du vil varetage den komplekse sygepleje på afdelingen i samarbejde med dine sygeplejefaglige kollegaer. Du skaber overblik over de sygeplejefaglige indsatser og bidrager til at alle opgaver bliver udført med høj faglig kvalitet.

Vi ser dokumentationen som en vigtig del af kvalitetssikringen og du vil derfor bidrage til denne kultur.

Du vil være med til at afprøve velfærdsteknologi. Aktuelt er vi med i et projekt med robotten ”Buddy” som skal hjælpe med at bringe sygeplejeartikler hen til der hvor du skal bruge dem.

Desuden har vi mulighed for at styrke vores faglighed i kommunens lærings- og simulationsrum som bl.a. indeholder en elektronisk og naturtro dukke.

Vi sætter fagligheden højt og derfor bliver alle indlagte på DMP dagligt systematisk triageret og her bliver der i et tværfagligt forum lagt planer for borgerne, bl.a. ud fra borgerens ønsker og mål. Du ser din sygeplejefaglighed som en vigtig del i dette tværfaglige arbejde.

Vi samarbejder med det Tværsektorielle udekørende team og akutmodtagelsen fra Nordsjællands Hospital, samt palliativt team.

Sygeplejersker fra akutmodtagelsen og palliativt team kan kontaktes for sparring eller besøg for at iværksætte evt. behandling eller forebygge indlæggelser.

På DMP vægter vi kompetenceudvikling højt og du vil derfor have gode muligheder for at tilegne dig ny viden.

Vi dokumenterer i omsorgssystemet Cura og FS3.

Vi søger en sygeplejerske:

  • Der gerne har erfaring med at arbejde rehabiliterende
  • Der gerne har erfaring med at arbejde med komplekse multisyge borgere
  • Der vil være med til at udvikle sygeplejen i det borgernære sundhedsvæsen.
  • Der har lyst til et tæt samarbejde med borger og pårørende.
  • Der har lyst til at arbejde professionelt med komplicerede sundhedsproblematikker samt medvirke til fortsat faglig udvikling.
  • Der har lyst til at arbejde tværfagligt og være med til at sikre at borgeren kommer godt videre.
  • Der evt. har lyst til at uddanne studerende

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads som du kan være med til at forme og udvikle
  • God introduktion og oplæring
  • God mulighed for kompetenceudvikling
  • En udfordrende arbejdsdag med alsidige opgaver
  • En høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Et sundt arbejdsmiljø med omsorg for hinanden
  • En arbejdsplads med dygtige, hjælpsomme og positive kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for dansk sygepleje råd.

Er du interesseret?
Kunne denne stilling fange din interesse og har du spørgsmål til stillingen så kom endelig, og få en rundvisning, en kop kaffe og en uforpligtende snak. Du er velkommen til at kontakte leder for DMP og Genoptræningen Fussy Korsholm på tlf. 29 11 92 41 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 20. november 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 26 og 27. november 2024. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: De midlertidige Pladser

Ansøgningsfrist: 20 November 2024

Placering: Rådhusparken, 58, 3450, Lillerød

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Allerød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2683509//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.