Marketing Manager til Universal Music Denmark
Universal Music A/S
Som Marketing Manager hos Universal Music Denmark vil du komme til at arbejde for nogle af de største danske og internationale artister – fra Billie Eilish og The Weeknd til Tessa og Artigeardit.
Du bliver en del af Commercial-teamet, som er vores centrale specialistafdeling indenfor salg, marketing og analyse. Her servicerer og rådgiver vi bl.a. alle husets Labels, der hver især arbejder med forskellige artister, musikgenrer og målgrupper.
Som Marketing Manager vil du få ansvaret for at planlægge og eksekvere engagerende marketing strategier, der giver modtageren lyst til at hoppe direkte ind og lytte til vores store roster af både upcoming og etablerede artister.
Vi leder derfor efter dig, som har styr på SoMe, kan analysere og vejlede på baggrund af datasæt og levere strategier, der gør lyttere til fans.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Strategisk planlægning, eksekvering og evaluering af paid social kampagner på bl.a. TikTok, Instagram, Facebook og YouTube – så effektivt og innovativt som muligt.
- Opsætning af merchandise kampagner på socials og via Google Ads.
- Analyse af datasæt og rapporter om marketing- og content-performance.
- Rådgivning om content ift. kommerciel optimering.
Optimale kvalifikationer:
- 2-3 års erfaring fra in-house marketing-team eller bureau. Helst fra stillinger som fx marketing manager, e-commerce manager eller paid social specialist.
- Stærk forståelse for digitale medier, herunder social media og streamingplatforme.
- Stor erfaring med Meta Business Manager og gerne TikTok Ads, Google Ads og/eller Google Analytics.
- En solid referenceramme indenfor musik og populærkultur.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SEO, Snap Ads, influencer marketing og/eller Adobe-pakken.
Som person er du…
- Resultatorienteret, analytisk og naturligt optimerende.
- En ud-af-boksen-type, der leder efter nye løsninger og oversete muligheder.
- Dygtig til at tilgå forskellige typer af stakeholders og skabe tillid og tiltro med god kommunikation, både når der skal præsenteres gode resultater og når en kampagne underperformer.
- Ansvarsfuld og ambitiøs på egne og virksomhedens vegne.
- Struktureret og pragmatisk.
Vi tilbyder dig…
En fuldtidsstilling hos Danmarks største musikselskab. Du bliver en central del af Commercial-teamet, som har en uformel og social arbejdskultur, hvor vi brænder for musik og for at skabe resultater. Vi holder til på Christianshavn i København.
Stillingen ønskes besat per 1. Januar 2025
Ansøgningsfrist: Senest 24. november, men samtaler afholdes løbende.
Ønsker du at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte:
Cathrine Haven
Senior Marketing Manager
[email protected]
Søg stillingen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: