Laborant til kemisk team (Denmark, Kalundborg)
Novo Nordisk A/S
Jobbeskrivelse
Placering
Kalundborg, Denmark
Jobkategori
Manufacturing
Ansøg nu
Er du en engageret laborant, og har du lyst til at være med til at sikre at kvaliteten af vores produkter er helt i top? Vil du være med til at bidrage til at forbedre livet for mennesker på verdensplan, som lever med diabetes og andre kroniske sygdomme? Så er du måske vores nye laborant. Ansøg i dag og start din livsforandrende karriere!
Om jobbet
Dine primære opgaver vil bestå af, men er ikke begrænset til:
• Udførelse og dokumentation af analyser
• Deltagelse i systematisk problemløsning i forbindelse med f.eks. udfordringer på analyseområdet.
• Hjælpe med at sikre, at vi driver vores analysearbejde på en god og effektiv måde
• Bidrage til at vi leverer analyseresultater til vores kunder i rette mængde, til rette tid og i rette kvalitet.
Der er masser af muligheder for udvikling i jobbet hos os, indenfor forskellige analyser samt godkendelse af analyseresultater, ansvar for udstyr eller udarbejdelse og revision af dokumenter.
Vi søger laboranter til kemisk team i PP QC Laboratorium i Kalundborg til en fuldtidsstilling.
Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os, at du:
• Er uddannet laborant
• Trives med at arbejde i IT-systemer
• Har erfaring med at arbejde i GMP-miljø
• Kan begå dig på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
Vi søger en selvstændig og ansvarsfuld kollega, der er tryg ved at sige sin mening, trives i et omskifteligt miljø og besidder et supportmindset i forhold til vores kunder. Vi forventer, at du har en løsningsorienteret attitude, når du møder udfordringer, og du bevarer overblikket og et godt humør i et til tider meget travlt arbejdsmiljø.
Ønsker du at være en del af et team, der arbejder selvstændigt, men altid løfter i flok og lykkes som et team, så ser vi frem til at høre fra dig.
Om afdelingen
PP QC-laboratoriet består af 3 analyseteams og et Support team, samlet 73 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle spiller en afgørende rolle i hverdagen. Vi kontrollerer kvaliteten af hvert trin i produktionsprocessen og arbejder i tæt samarbejde med vores kunder, for at sikre at produktet er af høj kvalitet og i regulatorisk compliance.
I afdelingen såvel som i teams har vi stor fokus på trivsel og på at have et arbejdsmiljø, hvor vi får det bedste frem i hinanden. Vi har en vinderkultur, og vi er alle motiverede for at ville gøre en forskel hver dag.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med mange talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Associate Manager Jannike Larsen på +45 30755059, eller Associate Manager Silas Belling på +445 34483074.
Deadline
17. November 2024
Vi interesserer os for din motivation, men du behøver ikke at uploade en motiveret ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: