Lead Buyer
Hansen Toft
Bravida Danmark A/S
Bravida er en af Nordens førende leverandører af løsninger inden for service og installation af el, VVS, ventilation og andre tekniske funktioner til bygninger og anlæg. Bravida arbejder for at hjælpe deres kunder med overgangen til et mere bæredygtigt samfund gennem velfungerende og ressourceeffektive bygninger.
Forretningen er decentralt opbygget og agerer tæt på kunderne, men samtidig er der en fælles holdning og fælles adfærd i forhold til ledelse, sikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed, som er centrale elementer i ’The Bravida Way’.
Bravida Danmark A/S har gennem årene skabt vækst og solid indtjening. Bravida Danmark er i dag landets førende teknikentreprenør med en omsætning på mere end DKK 4 mia. og flere end 2.500 medarbejdere.
Læs mere på www.bravida.dk
Lead Buyer
Selvstændigt ansvar – stort indkøbsvolumen
Med reference til Bravida Danmarks Procurement Manager har du ansvar for at drive kategorien ’EL’. Du står for indkøb af el-tekniske artikler i tæt samarbejde med forretningen. Indkøbet er koblet til projekterne; og kernen i rollen er at skabe synergier og besparelser ved at samle projektindkøbene. Du arbejder således sammen med projektledere og afdelingschefer på tværs af lokationerne.
Forhandlinger, analyser og udbud er centrale elementer i stillingen.
Det er en vigtig opgave at styrke indkøbsfunktionens rolle til gavn for forretningen. Derfor kommer du rundt til de forskellige afdelinger og er med til at udvide platformen for fælles indkøb. Undervisning i systemer og procedurer hos afdelingerne er også en del af rollen.
Desuden deltager du i projekter på tværs af kategorierne og i internationale projekter med de øvrige selskaber i Norden. Der er et godt samarbejde med både kolleger i den danske indkøbsafdeling og i koncernindkøb.
Teknisk indsigt og kommerciel forståelse
Du har en god teknisk forståelse for el-komponenter og kan hurtigt sætte dig ind i specifikationer og funktionalitet af produkterne.
Dit indkøbsmæssige fundament er på plads med erfaring inden for at drive projektudbud, forhandlinger og generel udvikling af leverandørporteføljen.
Du arbejder måske i branchen allerede, men kan også have din erfaring fra industrien eller en grossist.
Det er vigtigt, at du har fleksibiliteten til at komme omkring de forskellige lokationer, når opgaven kræver det.
Stillingen kan tilknyttes kontoret i Brøndby, Brabrand eller Aalborg.
Vær med til at drive en professionel indkøbsstrategi
Du har et markant selvstændigt ansvar for at drive den videre professionalisering af indkøb inden for kategorien EL. Med branchens største indkøbsvolumen har man en stærk position, og der er gode værktøjer til at understøtte hele indkøbsprocessen.
Den rette kandidat vil trives med den brede berøringsflade i organisationen og med muligheden for at hjælpe de forskellige projektledere og afdelingschefer.
Du har mulighed for kvalificeret sparring både lokalt og internationalt og kan udvikle din faglighed gennem årene.
Bravida er en førende, velkonsolideret aktør på markedet, som spiller en vigtig rolle i at drive den grønne omstilling i branchen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner/Co-Owner Anders Holmgaard på tlf. 2084 0834.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: