FTFa søger medlemsdirektør, der kan gøre det enkelt at være ledig
FTFa
Vil du stå i spidsen for at gøre det enkelt at få udbetalt dagpenge og finde sit næste job? Har du blik for optimering gennem digitalisering? Og finder du motivation i at arbejde med både at skabe høj service og effektiv drift? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Din kommende arbejdsplads
FTFa er en politisk styret organisation og arbejdsplads for ca. 200 medarbejdere, der alle bestræber sig på at yde fantastisk service til gavn for vores mere end 150.000 medlemmer og de 54 faglige organisationer, vi samarbejder med. Derfor er empati og nysgerrighed en selvfølge i vores dialog mellem kollegaer såvel som med medlemmer og samarbejdspartnere.
I 2025 indleder vi en ny strategiperiode, hvor den bærende vision er at gøre a-kasse enkelt. For at sikre bæredygtige løsninger for vores medlemmer mange år frem, søger vi nu en medlemsdirektør, der vil få ansvar for vores medlemsrettede funktioner.
Du bliver en del af FTFa’s direktion, som ud over dig består af en kommerciel direktør samt den administrerende direktør. I samarbejde sætter I rammerne og skaber rummet for dynamisk samarbejde på tværs af organisation.
Ansvarsområder og kompetencer
Som medlemsdirektør i FTFa, har du en nysgerrig og diplomatisk tilgang, politisk forståelse og lyst til samarbejde. Samtidig gør dine stærke faglige kompetencer, at du gerne udfordrer dine nærmeste kollegaer i strategisamarbejdet.
Du kan se frem til
- Udvikling af Medlemsservice: Du bliver ansvarlig for effektivisering og udvikling af driften af medlemsservicefunktionen. Gennem særlig forståelse for kunderejser og serviceoplevelser sikrer du høj kundetilfredshed. Ved at optimere ressourceforbrug og holde udgifter i ro, sikrer du en konkurrencedygtig pris for A-kassemedlemsskabet. Derudover sikrer du kontinuerlig optimering og udvikling af de rette produkter for vores medlemmer, og det er derfor vigtigt, at du har erfaring med at udvikle og optimere driftsprocesser samt blik for at sikre kvalitet via den rette balance mellem hastighed og faglighed
- Drive forretningsstrategi: Du bliver ansvarlig for implementering af vores strategi og herunder særligt ansvarlig for omsætningen af pejlemærkerne ”Service i Topklasse” og ”Konkurrencedygtig pris”. Du vil bidrage til visionen om, at A-kasse bliver enkelt for medlemmerne og omsætte det til praksis for medarbejderne i deres daglige arbejde. Du har derfor erfaring med at omsætte strategi, vision og mission til relevante initiativer og driftsjusteringer
- Digitalisering der løfter værdiskabelsen: Du fremtidssikrer forretningen ved at tilpasse og omsætte service til digitale produkter og ydelser. Du samarbejder med den øvrige direktion om at lede og forme FTFa’s strategi og omsætte kunderejser til digitale processer, der møder kundens forventninger. Det er vigtigt, at du har erfaring med at anvende data som grundlag for beslutninger og justering af retning, og at du har en værktøjskasse, der gør, at du ved, hvornår du skal ændre retning eller skifte værktøj
- Ledelse: Gennem dialog og tillidsbaseret ledelse skaber du et fundament for en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og udvikler sig, så de løfter ansvarsområdet og de strategiske mål. Vi arbejder bevidst på at have en tryg arbejdsplads, hvor der er plads til og respekt for forskellighed. Du har erfaring med ledelse af ledere og med ledelse på strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ønsker du at vide mere om FTFa, stillingen og den kommende strategi, kan du få tilsendt en udvidet Job- og Kravprofil ved henvendelse til HR-chef Marie-Louise Holck Christensen på [email protected]. Du kan også kontakte administrerende direktør Kasper Højvang Kyed på mobil 20903490, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du søger stillingen ved at sende dit cv via linket. Vi bruger ikke ansøgninger i denne rekruttering, når du sender os dit cv, vil du i stedet blive bedt om at svare på nogle spørgsmål omkring dine erfaringer med resultatskabelse, forandringsledelse gennem ledere samt din vurdering af FTFa’s konkurrencesituation.
Ansøgningsfristen er d. 2. december 2024. Vi forventer at holde 1. samtalerunde d. 9. december og 2. samtaler d. 17. december. Der vil indgå case og personprofil test i forbindelse med rekrutteringsforløbet. Arbejdsstedet er København.
Vi opfordrer til, at du ikke oplyser alder eller sætter billede på dit ansøgningsmateriale.
Afdeling: Direktionen
Ansøgningsfrist: 02 December 2024
Placering: Snorresgade 15, 2300, København S
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: