Virksomhedskonsulent til afd. Jobklar
Varde Kommune
Jobcenter Varde søger virksomhedskonsulent til afdeling Jobklar
Har du fokus på borgerinddragelse, og vil du være med til at gå nye veje? Vil du arbejde med udgangspunkt i borgerens ressourcer, og i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomhederne i Varde Kommune?
Vores Hotline søger en virksomhedskonsulent til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse senest 1. januar 2025. Hotline er Jobcenter Vardes front, hvor vi leverer virksomhedsservice på højt niveau. Opgaven vil være at arbejde med den arbejdsmarkedsrettede indsats i Hotline - både som myndighedsrådgiver og virksomhedskonsulent.
I afdeling Jobklar kommer du til at arbejde sammen med 14 kollegaer. Jobklar er en afdeling, hvor du modtager en grundig oplæring, men hvor det samtidig forventes, at vi kan lære noget af dig. Vi tilbyder og sætter pris på vidensdeling og udvikling ligesom vi vægter, at alle medarbejdere kan omsætte lovgivning til værdi for den ledige borger.
Vi har indgået et samarbejde med Ålborg Universitet ved Center for Udvikling af
Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB).
https://www.politik-samfund.aau.dk/forskning/forskningsprojekter/cubb/
CUBB’s mål er at skabe fælles viden og udvikle ift. beskæftigelsesindsatsen med særlig fokus på borgerinddragelse. I Jobcenter Varde ønsker vi at udvikle en kultur med faglig udvikling på højt niveau, og hvor vi er åbne for feedback og refleksiv praksis. Derfor er det vigtigt, at du er interesseret i det borgerinddragende arbejde og gerne bidrager med nye tiltag, som kan højne både det faglige niveau og dermed understøtte arbejdsmiljøet i det daglige.
Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at hjælpe mennesker bedst muligt - uanset alder og funktionsniveau - til selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet. I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven så vidt muligt at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.
Som virksomhedskonsulent er du ansvarlig for borgernes beskæftigelsesrettede forløb. Du skal derfor kunne håndtere en bred vifte af arbejdsopgaver centreret omkring at få udviklet borgerne mod arbejdsmarkedet. Det kan være ordinært job, fleksjob, løntilskud, læreplads eller virksomhedspraktik. Det betyder også at du skal kunne kombinere opfølgningssamtaler med virksomhedsrettede aktiviteter, og at du kan mestre en borgerrettet håndholdt indsats.
Dine arbejdsopgaver vil være
- At støtte ledige i jobsøgning, og udvikling af faglige og personlige kompetencer gennem motiverende jobsamtaler med fokus på den jobrettede indsats
- Som udekørende skal du opsøge og servicere virksomheder samt vejlede dem omkring muligheder og regler.
- Etablere virksomhedsrettede aktiviteter på private og offentlige arbejdspladser
- Dokumentere og udarbejde skriftlige beskrivelser i jobcentrets it-systemer.
- Indgå i tæt samarbejde med borgere og rådgive omkring en god jobrettet plan
- Sikre det bedst mulige match mellem borgerens kompetencer og virksomhedens behov med henblik på at etablere et bæredygtigt og holdbart job.
- Tværgående samarbejde omkring bl.a. handicapkompenserende ordninger og sygedagpenge
Om dig
- Din baggrund er socialrådgiver eller tilsvarende/lignende niveau
- Du arbejder borgerinddragende, kan lide forskellige mennesker og er nysgerrig på deres beskæftigelsesmæssige ressourcer.
- Du kan lide en udekørende funktion, kan åbne døre og skabe positiv kontakt til virksomhederne
- Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation og har gode IT-kompetencer
- Du kan indgå i teamsamarbejde, og har lyst til at understøtte et godt arbejdsmiljø
- Du har kørekort
Vi tilbyder
- En god introduktion og mentorordning
- Faglig udvikling og sparring
- En mindre kommune med en god tværgående teamånd
- Faglig udvikling, f.eks. feedback på egen praksis
- Mulighed for at tænke ud af boksen
- At nye veje kan afprøves med mindst muligt bureaukrati
- At være med i vores samarbejde med CUBB
- Flekstidsordning
- Mulighed for hjemmearbejde, oftest fredag.
- God kantine
- Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingerne skal straffeattest afleveres.
Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Birgitte Holm på mail [email protected] eller på tlf. 24 94 42 43.
Ansøgningsfrist 14. november 2024 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler holdes den 19. november 2024.
Link til film om Jobcenter Varde https://vimeo.com/887616774/5b727419d4?share=copy
Afdeling: Jobcentret
Ansøgningsfrist: 14 November 2024
Placering: Frisvadvej 35, 6800, Varde
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: