Get latest jobs before others

Projektleder til projekt ”Åbent Universitet” (tidsbegrænset) - Afdeling for Policy og Relationer

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Stakeholder Management i Afdelingen for Policy og Relations på DTU søger en ny kollega til projektledelse af projekt ”Åbent Universitet”. Herudover hjælper du med en række andre opgaver, herunder ved high-level visits og deltager sammen med kontorets øvrige personale ved akademiske højtideligheder.
Stakeholder Management i Afdelingen for Policy og Relations på DTU søger en ny kollega til projektledelse af projektet ”Åbent Universitet” .

Stakeholder Managements opgave er at udvikle relationer til universitets interessenter gennem netværksaktiviteter og begivenheder, der understøtter DTU’s mission om at være til gavn for samfundet. I praksis udvikler og administrerer vi DTU’s high-level visits, akademiske højtideligheder, alumnenetværk, kunstprogram, merchandiseprogram samt indgår som taktisk og operationel samarbejdspartner på DTU i forbindelse med udvikling af udadvendte programmer og arrangementer, som har betydning for kendskabet til DTU og vores relationspleje.

Jobbet
Som vores nye projektleder får du ansvar for at varetage projekt Åbent Universitet. Projektet består af en række udadvendte aktiviteter hvor vi sammen med interne og eksterne interessenter er med til at udbrede kendskab til STEM-dagsordenen (Science, Technologi, Engineering, Mathematic) med et særligt fokus på børn og unge samt deres familier. Projektet har tre bærende søjler; Sommerscience, en udstilling samt en foredragsrække. Du får ansvaret for at udvikle og implementere aktiviteter i alle søjler.

Herudover hjælper du kontoret med en række andre opgaver, herunder ved high-level visits samt deltage sammen med kontorets øvrige personale ved akademiske højtideligheder og andre opgaver vi varetager i afdelingen for Policy og Relations.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og har 1-2 års erfaring fra et lignende job i en større organisation. Kendskab til DTU og ingeniørområdet vil være en fordel.
Du har lyst til at opbygge nye relationer og er god til at indgå i en positiv dialog på flere niveauer.
Da vi er et internationalt universitet og både kommunikerer på dansk og engelsk er det vigtigt at dine sprogkundskaber matcher dette mundtligt såvel som skriftligt.

Vi lægger vægt på, at du arbejder kvalitetsbevidst, systematisk, er god til at planlægge din tid og overholder deadlines. Du brænder for at skabe mærkbare resultater og er i stand til at tage selvstændigt initiativ og træffe nødvendige beslutninger.

Du har erfaring med sekretariatsbistand og projektarbejde og du kan påtage dig opgaven med projektledelse af afgrænsede opgaver.

Det forventes, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da der vil være enkelte aftenarrangementer

Som projektleder i afdelingen for Policy og Relations vil du få et bredt netværk med interne og med eksterne samarbejdspartnere og blive en del af et engageret, travlt og venligt arbejdsmiljø, der leverer et højt service- og kvalitetsniveau..

Hvad tilbyder vi dig
Kontoret er en del af DTU’s Koncernadministration og består af 8 fagligt dygtige og engagerede kollegaer. Vi har en uformel omgangstone og et godt sammenhold og selv når der er pres på, er der tid til smil og godt humør.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomst for akademikere i staten.

Du ansættes i Afdelingen for Policy og Relationer. Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2026.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. november 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kenneth Majkjær Mikkelsen 51866071.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2683991//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.