Get latest jobs before others

Udbudskonsulent til DR Udbud og Kontrakter

DR - Danmarks Radio



DR Udbud og Konsulenter søger udbudskonsulent med kendskab til og evt. erfaring med udførelse af udbud

Udbudskonsulent til DR Udbud og Kontrakter
I DR Udbud og Kontrakter under DR Økonomi håndterer vi alt lige fra store forretningskritiske EU-udbud til annonceringer og mindre anskaffelser i DR. Vi har ansvar for de strategiske og operationelle indkøbsprocesser i DR, der er med til at sikre DR’s position som Danmarks største public service-institution, der understøtter dansk kultur, fællesskaber og demokrati. Som udbudskonsulent vil du komme helt tæt på forretningen og bidrage med rådgivning indenfor udbudsjuridiske og indkøbskommercielle spørgsmål, herunder også med fokus på bæredygtighed og samfundsansvar.

Vi tilbyder
Vi har lige nu en ledig stilling, hvor vi tilbyder at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der løfter DR’s samlede årlige generelle indløbsvolumen på ca. 800 mio. kr. Vi kalder det ikke et fællesskab uden grund: hos DR Udbud og Kontrakter gør vi en dyd ud af at sparre med hinanden, vi deler rundhåndet ud af viden og erfaringer, og vi har et solidt fundament, der baserer sig på tillid og tryghed.

”DR Udbud og Kontrakter er et godt sted at arbejde og blive klogere på udbud, fordi DR’s indkøb er så forskelligartede, og fordi vi ikke er bange for at dele vores viden med hinanden, så vi sammen kan skabe de bedste løsninger for forretningen, men også for vores samarbejdspartnere uden for huset.” (Citat, nuværende teammedlem)

Vi varetager mange forskelligartede opgaver både i omfang og kompleksitet. Det betyder, at vi i høj grad kan tilpasse opgaverne ud fra dine faglige interesser og dit erfaringsgrundlag. Vi arbejder med øje for den enkeltes løbende faglige udvikling, og vi er sammen om at løfte hinanden og opgaverne.

Opgaver og ansvar
Som udbudskonsulent skal du gennemføre konkurrenceudsættelser og udbud, hvor du i tæt samspil med forretningen får ansvar for at drive processen fra analyse og indkøbsstrategi, til gennemførelse af udbudsprocessen – ligesom du vil bistå med løbende rådgivning inden for udbudsjuridiske og indkøbskommercielle spørgsmål. Opgaverne kan have forskellig karakter, så der vil være rig mulighed for at dyrke og udvikle sin faglighed i forskellige sammenhænge. Fra det øjeblik, du kommer ind ad døren, vil du få ansvar svarende til dine kompetencer, fordi vi på den måde giver dig de bedste forudsætninger for faglig og personlig udvikling.

”DR er mere end bare en arbejdsplads – det er et fællesskab, der sætter trivsel i centrum. I DR Udbud og Kontrakter forstår vi, at glade og engagerede medarbejdere er afgørende for vores succes. Derfor tilbyder vi ikke kun spændende opgaver, men også et støttende miljø, der fremmer balance mellem arbejds- og privatliv, og hvor din og min trivsel er vores topprioritet.” (Citat, nuværende teammedlem)

Du får en nøglefunktion i det indkøbsfaglige samarbejde med afdelingerne i DR. Med DR’s størrelse spænder vores indkøb bredt, og det kan både dække over udbudspligtige indkøb som apps, distributionsforbindelser, køretøjer, medieforskning til indkøb af konsulent- og serviceydelser, byggeopgaver mv. Det stiller krav til os i forhold til varetagelsen af DR’s interesser som helhed, og samtidig har DR en unik samfundsbevågenhed, der kræver en særlig grad af professionalisme i de udbud og indkøb, vi foretager.

Organisering
DR Udbud og Kontrakter er en del af direktørområdet DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion. Teamet består af 14 medarbejdere fordelt på 9 udbudskonsulenter, 2 contract managere, 1 analytisk administrativ medarbejder, 1 student og 1 teamleder. Som en del af DR’s centrale indkøbsfunktion vil du få en bred kontaktflade ud i organisationen gennem faste samarbejdspartnere, ligesom der vil være mulighed for at deltage i tværgående og udviklende fagprojekter.

"Kulturen i DR er noget helt særlig. Det er et hus der er præget af kreativitet, sjove historier og altid nye projekter. Og mindst lige så vigtigt; så smiler folk til hinanden på gangene." (Citat, nuværende teammedlem)

”Jeg kan godt lide, at DR er et så alsidigt hus, hvilket en tur på ’Indre Gade’ bevidner. Der kan man møde kendte personer, tidligere og nuværende kollegaer, se opstillinger og høre musik. Huset ’summer’ indimellem af liv, som man som udbudskonsulent ved, at man er en uvurderlig del af.” (Citat, nuværende teammedlem)

Om dig
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller andet relevant, og du har en solid indsigt i udbudsret, gerne både fra din uddannelse og fra relevant erhvervserfaring. Du har måske endda også omkring 1 års erfaring fra en udførende rolle i udbudsprojekter. Vi har muligheden for at tilrettelægge opgaverne fleksibelt, så de passer til dit niveau. Du er en dygtig kommunikator, der evner at oversætte juridisk stof til andre fagligheder, ligesom du kan skabe stærke samarbejdsrelationer. Du agerer selvstændigt og professionelt, og du har lyst til at bidrage til den gode stemning i afdelingen.

DR’s fællesskab
Som Danmarks største public service-organisation leverer vi indhold, der giver danskerne lyst til at vide mere om det vigtige – uanset hvor og hvornår man ønsker det. Vi arbejder for at styrke fællesskaber, demokrati og kultur, og dét skaber en særlig stolthed og glæde ved det arbejde, vi leverer og i de opgaver, vi løfter. Vi tilstræber diversitet og mangfoldighed, og hos os er der plads til at være ambitiøs og karrierebevidst samtidig med, at der er tid til det vigtige ved siden af arbejdet. Derudover er DR en udviklende organisation, der har fokus på kompetenceudvikling i arbejdet, og hvor der kan være mulighed for at udforske nye fagområder.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Irene Gabel på telefon 2966 9610 eller på mail [email protected].

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger ved at klikke ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2024.

Startdato er angivet til 1. februar 2024.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: DR Byen, København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DR - Danmarks Radio



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2684003//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.