JURIST TIL BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG BYGNINGER
By-, Land- og Kirkeministeriet
Vil du arbejde med jura, politik og analyse, og har du lyst til at løse juridiske opgaver med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, så er By-, Land- og Kirkeministeriets departement det helt rigtige sted for dig.
Om kontoret for folkekirkens økonomi og bygninger
Kontorets kerneopgaver er politikudvikling, styring, samt generel forvaltning i forhold til folkekirkens økonomi, bygninger, kirkegårde og jorder.
Hvis du har lyst til at være med til at sikre rammer for drift og udvikling af folkekirken, at arbejde i et mindre ministerium, hvor opgaverne er forskelligartede, ansvaret stort og samarbejde er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter. Du vil blive en del af et miljø med engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde med kollegaerne er prioriteret højt. Du har en unik mulighed for hurtigt at få stort ansvar og lade din faglighed komme i spil helt tæt på det politiske maskinrum.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt befinde sig inden for kontorets bygnings-, jorde- og kirkegårdsområdet, og de vil blandt andet omfatte;
- Juridisk sagshåndtering i bred forstand,
- sagsfremstilling og ministerbetjening,
- rådgivning af folkekirkens lokale parter,
- løbende udvikling af rammerne for folkekirkens grønne omstilling, og
- analytiske og forvaltningsmæssige bidrag til forvaltning af kirkens ejendom.
Som eneste jurist i kontoret, vil du fungere som kontorets ”husjurist”.
En af kontorets kerneopgaver er at klæde ministeren på til at træffe beslutninger om økonomiske prioriteringer for folkekirkens nationale niveau og om lov- og regelændringer for folkekirkens lokale niveau (provstier og sogne). Du kommer således til at bevæge dig i spændet mellem kirke og stat med målet om at skabe de gode løsninger på tværs.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en juridisk kandidateksamen, er analytisk tænkende og kan løse opgaver med selvstændighed og faglighed. Hvis du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation eller foreningsarbejde, er dette en fordel, men det er ikke en forudsætning for at søge stillingen.
Vi lægger desuden vægt på, at du;
- er struktureret i din arbejdstilgang,
- er dygtig til at koordinere og udvikle effektive processer,
- kan sætte dig hurtigt ind i komplicerede faglige områder,
- kan formidle dig i et klart sprog, både skriftligt og mundtligt,
- arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager med nye tanker og ideer,
- har gode samarbejdsevner og er en holdspiller med et ønske om at lykkes i fællesskab, og
- er engageret og har et godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på fuld tid som fuldmægtig eller specialkonsulent. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten mellem staten og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Du kommer til at referere til kontorchefen i kontoret.
Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Martin Barnkob Lindgreen på telefon 2081 6241.
Stillingen er til besættelse snarest muligt, og ansøgningsfristen er den 21. november 2024.
Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer) samt eventuelle referencer.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 25. november 2024 og 2. samtaler den 27. november 2024.
Om By-, Land- og Kirkeministeriet
Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en politisk organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.
Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Afdeling:
Frederiksholms Kanal 21, København K
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: