Kreativt tænkende og faglig stærk teamleder søges til arbejdet med udsatte unge og deres familier
Hvidovre Kommune
Hvidovre Ungecenters afdeling ’’Ungekontakten” søger en ny teamleder, med opstart d.1.1 2025.
Ungekontakten rummer 11 kontaktpersoner, én kriminalpræventiv koordinator, én SSP-konsulent og 2 gadeplansmedarbejdere.
Vi søger en ny teamleder med stærke pædagogfaglige kompetencer, samt erfaring med familiebehandling, familiearbejde, SSP og gadeplansarbejde.
En leder, der gennem sparring og ledelse tæt på medarbejderne og familierne formår at understøtte, sidemandsoplære og udvikle den pædagogfaglige tilgang.
Vi søger dig, der med højt humør og et stort engagement formår at sikre et skarpt fokus på hele familien og netværket i opgaveløsningen og som ønsker at understøtte vores allerede store arbejde med at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner.
Hvidovre Ungecenter er midt i en omfattende udviklingsproces. Vi arbejder løbende på at forfine og justere vores indsatser, som skræddersys i dialog med familier, skoler og myndighed. Vi kommer i det nye år til at bruge FIT i tilrettelæggelsen og justeringen af vores indsatser. Vores faglige fundament udspringer bl.a. af systemiske og mentaliseringsbaserede principper.
Du vil blive en del af et lederteam på 4-5 ledere, som sammen arbejder på at skabe udvikling og sammenhæng på tværs af centeret og kommunen - for de unge, deres familier og for os selv.
Vi ønsker, at du:
- Har grundfaglighed som pædagog eller psykolog
- Har relevant behandlingserfaring med unge og deres familier i komplekse udsatte positioner
- Har relevant erfaring med gadeplansarbejde og SSP-samarbejdet
- Har kendskab til AMBIT
- Har ledelseserfaring, du gerne vil bringe i spil
- Har stærke relationskompetencer og kender dig selv som et tydeligt, ordentligt og nysgerrigt menneske
- Har lyst til at deltage i vores fortløbende udvikling af vores unge- og familierettede indsatser
- Kan stå til rådighed for sparring med medarbejdere og ledere uden for almindelig arbejdstid, aftener og weekender
Vi tilbyder:
- Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og ledere
- Teams med fokus på at hjælpe hinanden, samt lyst til at lære sammen
- Mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn og familier med komplekse problemstillinger
- Stor frihed i planlægning af arbejdstid
- Gode supervisions- og uddannelsesmuligheder
- Et spændende udviklingsmiljø i Hvidovre Ungecenter på tværs af afdelingerne
- Stort fokus på samarbejdet på tværs af sektorer og centre i kommunen
Lidt om det faktuelle:
Hvidovre ungecenter varetager en række tilbud til familier med unge i alderen 13-23 år.
Vi er 50 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger; Børne- og Ungehjem, efterværnsboliger, kontaktperson-team, kriminalpræventivt-team, gadeplansteam, MÜTO-intensiv familiebehandling samt åben psykologrådgivning.
I Hvidovre Ungecenter er vi optaget af samarbejdet på tværs af kommunen med familierådgivningen, sundhedsplejen, politiet, skoler, fritidstilbud og andre aktører i de unges liv, da vi ofte har brug for at være flere omkring familien og den unge for at lykkes i forandringsarbejdet. Vi deltager i en række udviklings- og samarbejdsprojekter på tværs af kommunen.
Vi holder ansættelsessamtaler den 27. november og evt. 2. samtale d. 28. november 2024.
Hvis du har yderligere spørgsmål til lederstillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Lone Hammerbak Olsen på telefon 2268 3803 eller mail: [email protected]
Du kan læse om Hvidovre Ungecenter på: https://ungecenter.hvidovre.dk/
Afdeling:
Hvidovrevej 278, Hvidovre
Bødkerporten 1-3, Hvidovre
Blytækkerporten 1, Hvidovre
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: