Get latest jobs before others

Dyrlæge til Fødevarestyrelsens kødkontrol ved Troldgaarden ApS i Hovedgaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Kødkontrollen i Fødevarestyrelsen søger en dyrlæge til kødkontrol ved Troldgaarden ApS, beliggende i Hovedgaard, Midtjylland. Stillingen ønskes besat 1.1.2025 og aflønnes via honorarer.

Kontrollen med slagtehusene er organiseret under Kødkontrollen i Århus. Kødkontrollen på de små slagterier (slagtehuse) udføres i dag af ca. 55 deltidsansatte dyrlæger, fordelt i forhold til slagtehusenes geografiske placering.

Du vil blive tilknyttet Troldgaarden ApS, Troldkirkevej 4, 8732 Hovedgaard.

Arbejdstiden vil variere men forventes at have et omfang på 2 timer pr. dag hver anden torsdag. Det vil derfor være muligt at kombinere med andre arbejdsmæssige aktiviteter. Arbejdet vil fortrinsvis foregå på hverdage, men weekendarbejde kan forekomme i mindre omfang.

Opgaver og arbejdsområder

Som embedsdyrlæge i Kødkontrollen vil du stå for AM- og PM-kontrollen. Planlægningen af kontrollen sker i samarbejde med slagtehuset, således, at du er der, når der er brug for det.

Som embedsdyrlæge skal du være med til at sikre, at kødkontrollen på slagtehusene udføres efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer, samt medvirke til en koordinering og ensartethed af kontrollen i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens vejledninger og principper. Du fungerer som myndighed og forventes at kunne forvalte dine beføjelser korrekt over for virksomheden. Der vil være en løbende dialog med en tilsynsførende dyrlæge om det samlede kontrolarbejde ved slagtehuset.

Dine primære opgaver vil være:

  • AM- og PM-kontrol
  • Udfyldelse af kontrolrapporter
  • Regelmæssige tilsyn med dyrevelfærd i forbindelse med slagtning
  • Kontrol af data på slagtehusene
  • Indrapportering
  • Prøveudtagning
  • Stikprøvekontroller af indtransporter
  • Faglig opdatering og sparring med tilsynsførende dyrlæge
  • Evt. kampagner

Kvalifikationer

Du skal have dansk autorisation som dyrlæge, og du har gerne erfaring med kødkontrol. Du har ajourføringskursus i henhold til EU-forordning 2019/624, medmindre din autorisation er fra 2006 eller nyere. Såfremt du ikke har ajourføringskurset, forventes det, at du deltager på førstkommende kursus.

Du går konstruktivt ind i en dialog med virksomheden, og du forstår at forvalte dine beføjelser som myndighedsperson. Det forventes, at du holder dig opdateret og deltager i faglige erfa-møder for honorarlønnede dyrlæger, som p.t. foregår 1 gang om året

Det forventes, at du ser dig selv som en del af Fødevarestyrelsen, da du er en vigtig del af Fødevarestyrelsens kontrol med slagtehusene og handler på vegne af Fødevarestyrelsen. Arbejdet udføres alene, men i dialog med den tilsynsførende dyrlæge.

Vi kan tilbyde

Et godt og spændende arbejde, hvor din indsats vil gøre en forskel for fødevaresikkerheden. Du vil have direkte kontakt til virksomhedsejere. Vi tilbyder en oplæring før opstart og systematisk supervision og kompetenceudvikling, der matcher opgaverne.

Aflønning i henhold til gældende aftale om kødkontrol i private slagtehuse mellem Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen og er p.t. 463,08 kr. pr. time plus feriepenge (niveau 1. april 2024), og der aflønnes for mindst 2 timer pr. slagtedag. Der gives kørsel efter statens takster.

For yderligere oplysninger kontakt sektionsleder Berit Østergaard Nielsen, tlf. 72 27 63 20.

Send din ansøgning elektronisk via linket nederst på siden

senest søndag den 24. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 27. november 2024.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Afdeling:
Stationsparken 31-33, Glostrup

Olof Palmes Allé 18G, Aarhus N

Lokation: Fødevarestyrelsens Kødkontrol

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2684563//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.