Get latest jobs before others

Kommunikations-specialist med skarp pen og projektledererfaring

Envidan A/S



Med din skarpe pen og dit kreative mindset skriver du tekster, der brænder igennem uanset, om det er SoMe-opslag, blogindlæg eller en produktbeskrivelse. Du formår at omsætte kompleks ingeniørviden til forståelige og troværdige budskaber.

Det er desuden helt naturligt for dig at tænke fremad, så kommunikation bliver en proaktiv handling, hvilket ses i din projektledelse, hvor du er eksekverende, sikrer effektiv koordinering og opfølgning og tager ansvar for, at projekterne når i mål.

Er du vild med digital marketing?
Du kommer til at projektlede inbound marketingkampagner fra A til Å, og evaluerer og optimerer løbende på kampagnerne for at sikre en kontinuerlig værdiskabelse. Du har styr på din stakeholder management til både forretningspartnere, kunder, leverandører m.m., så du sikrer, at der er god kommunikation både før, under og efter en marketingindsats.

Det er bestemt en fordel, hvis du arbejder hjemmevant i HubSpot med opsætning af automatiserede workflows, segmenterede e-mails og landing pages, der skræddersys til specifikke målgrupper.

Få fuld fleksibilitet og masser af socialt samvær
Du får et spændende job i en succesfuld ingeniørvirksomhed med +460 kolleger, hvis projekter gør en positiv forskel for fremtidens klima. Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt, men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med – og vi giver altid plads til fleksibilitet, fordi vi tror på, at hele mennesker performer bedre.

Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til padelturneringer, sommerfest og bagedyster. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for vores hyggelige fredagsmorgenbrød eller lækre frokostordning.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?

Læs mere

Hvem er du?
Hvis du kan sætte flueben ud for (næsten) alt det nedenstående, så send os din ansøgning:

  • Solid erfaring gennem flere år med at projektlede, drive og eksekvere på inbound marketingkampagner i B2B-regi
  • Stærke kommunikative evner, der sikrer, at Envidans DNA skinner igennem i al branding
  • Formår at forstå og formidle komplekse produkter og løsninger
  • Ser den gode historie, uanset hvor lille eller stor den er
  • Komfortabel med at analysere og justere kampagner baseret på KPI’er

Som person er du en stærk teamplayer, der også evner at arbejde selvstændigt på en struktureret måde. Du er initiativrig, og det ligger helt naturligt for dig at omsætte idéer til handling med en udpræget praktisk og eksekverende tilgang til opgaver, som sikrer, at opgaverne bliver løbet i mål.

Bliv en del af vores hold
Småt men godt.

Du kommer til at sidde sammen med os i Strategy and Communication. Vores overordnede formål er at hjælpe forretningen med deres kommunikation og at sikre synliggørelse af vores strategi.

Dine nærmeste kolleger bliver Pernille, Anne Louise og Mathilde. Pernille arbejder bl.a. med vores websites, email marketing og data, mens Anne Louise har fokus på employer branding og kampagnearbejde. Mathilde er tovholder på SoMe-aktiviteter og bidrager til tekstproduktion. Og endelig er der din nye leder, Tine, som særligt har fokus på at skabe en god og tillidsvækkende samarbejdskultur. Vi er ærlige om udfordringerne, støtter hinanden, arbejder målrettet og med godt humør – fordi vi tror på, at det giver de bedste resultater.

Er du nysgerrig på at høre mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte teamleder, Tine Hertz Hansen på +45 41 62 44 06 / [email protected].

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Envidan A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Envidan A/S

Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg

Envidan hjælper forsyninger, kommuner og industrier med bæredygtige løsninger inden for hele vandets kredsløb.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2684692//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.