Sygeplejerske med dansk autorisation, til fast stilling på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital
Region Hovedstaden
Kunne du tænke dig at arbejde i et afsnit med fokus på gode og effektive patientforløb, hvor udgangspunktet er den enkelte patients behov? Og synes du det er spændende at arbejde med komplekse, korte og intense patientforløb?
Så er det dig vi søger til vores faste stilling i Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.
Om os
Vi er et lille, velfungerende afsnit med bred anciennitet, god medarbejdertrivsel som giver lyst til at blive i lang tid. Plejegruppen består af sygeplejersker, hvoraf ca. halvdelen er færdiguddannede behandlersygeplejersker. Vi mener vi er godt rustede til fremtiden, og er klar til at udvikle os i takt med det omgivende samfund og de politiske udmeldinger.
Hos os får du mulighed for at møde bredden i faget
Hér hos os venter mange spændende og forskelligartede faglige udfordringer idet afsnittet dækker skadestuefunktionen for hele Bornholm, og dertil er vi modtagelse for alle akutte kirurgiske og medicinske specialer, herunder børnemodtagelse. Derudover har vi akutbetjening for akutte psykiatriske ptt. og desuden understøtter vi den lokale 1813-funktion om natten.
Vi ved at vi er ansigtet udadtil når borgerne har allermest brug for hjælp, og tager dette ansvar meget seriøst. Vi stræber altid efter at skabe gode og effektive patientforløb med udgangspunkt i en høj grad af patientsikkerhed og den enkelte patients behov og ønsker.
Hos os er der rig mulighed for faglig og personlig udvikling
I vores afsnit er arbejdsopgaverne meget varierede, og udfordrer konstant sygeplejersken i deres kompleksitet og forskellighed, og derfor prioriterer vi høj faglig kvalitet i flere forskellige funktioner i afsnittet samt et bevidst fokus på at arbejde med vores mentale sundhed, i et speciale hvor vi bruger os selv i udstrakt grad. En bevidst prioritering og indsats igennem en årrække, har skabt et afsnit med en stærk sygeplejeprofil. Det er en udvikling vi kommer til at fortsætte med, når den nye specialuddannelse i akutsygepleje starter i foråret 2025, og som vi bestemt forventer på sigt bliver en del af uddannelses-”pakken” i vores afsnit.
Bornholms Hospital er i konstant udvikling, det betyder at vi i afsnittet har fokus på og interesse i, at arbejde og udvikle os sammen, både tværfagligt og tværsektorielt, med inddragelse af mange forskellige samarbejdspartnere i patientforløbene.
Vi kan tilbyde:
- en alsidig, udfordrende og travl arbejdsplads
- struktureret, formel introduktion samt onboarding og oplæring, med planlagte samtaler undervejs i og efter introduktionsforløbet
- dygtige, erfarne og engagerede kollegaer, hvor der altid er plads til faglig sparring og en veludviklet kultur, som tillader ”alle spørgsmål”
- et godt fagligt og tværfagligt læringsmiljø
- en arbejdsplads, hvor vi har og hele tiden arbejder med fortsat at udvikle et godt arbejdsmiljø, med konstant fokus på at passe på os selv og hinanden – det udmønter sig bl.a. i
- God trivsel i afsnittet inkl. masser af latter og et fantastisk sammenhold blandt kollegaerne
- Lavt sygefravær
- Faste defusing-møder efter vagterne
- Højt informationsniveau
- Nærværende ledelse
Om dig
Udover et godt humør og en positiv tilgang til nye udfordringer, er du serviceminded af natur, og elsker mødet med nye mennesker. Du må meget gerne være typen, der går den ekstra mil for patienten, og har en høj grad af ordentlighed i både sygeplejen, men som også forstår vigtigheden af, at fysisk orden i en akutafdeling er en nødvendighed for patientsikkerheden.
Du er uddannet sygeplejerske, og det er et krav, at du har dansk autorisation som sygeplejerske. Bemærk at dette ikke er en evalueringsstilling. Du må meget gerne medbringe bred, klinisk erfaring på dit CV – og har du desuden akuterfaring, vil det være en fordel, men ikke et krav.
Du skal have lyst og evne til at arbejde med patienter i alle aldre, og med alle typer af akutte psykiatriske, medicinske og kirurgiske tilstande samt have en anerkendende og imødekommende tilgang til patienter og pårørendes behov. De kommunikative evner er omdrejningspunktet i et afsnit, hvor det går stærkt og hvor alle typer af ptt., inkl. forskellige nationaliteter, søger hjælp hos os.
Herudover forventer vi, at du:
- kan fastholde overblikket og bevare roen i pressede/stressede situationer
- kan overskue mange, korte patientkontakter af vekslende karakter
- er omstillingsparat, fleksibel og har gode samarbejdsevner
- er bevidst om at en stor del af sygeplejen hos os, handler om at bringe sine kommunikative kompetencer i spil, idet vi har et højt informationsniveau ift. vores patienter og samarbejdspartnere
- udviser konduite i alle situationer, og evner at improvisere og se utraditionelle løsninger, som skræddersyes til de enkelte forløb, når det er nødvendigt
- har lyst til, og interesse for at arbejde sammen og sparre med sygeplejestuderende, og andre tværfaglige samarbejdspartnere med praktikker i afdelingen
- aktivt tager ansvar i planlægningen af egen faglige og personlige kompetenceudvikling
- er nysgerrig på at lære og videns udvikle kontinuerligt
Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Bente H Rasmussen på telefon 38 67 14 24 eller mail [email protected] eller
Chefsygeplejerske Tobias Gredal på telefon 38 67 19 10 eller mail [email protected]
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Arbejdstiden er 32 - 37 timer pr. uge, i skiftende vagter. Weekendvagter hv. 2. weekend eller evt. mulighed for rul med weekendvagter, med vagter gennemsnitligt hver 3. weekend.
Ansættelsestidspunkt: Pr.1.1.2025 eller hurtigst muligt derefter
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist d. 25/11- 24. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Afdeling: Ny org
Ullasvej 8, Rønne
Lokation: Bornholms Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: