Get latest jobs before others

Introduktionslæge til Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Univesitetshospital

Region Syddanmark


Introduktionslæge til Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital, pr. 1. marts 2025
Har du lyst til at prøve kræfter med dermatologi? Her er chancen for at komme ind i et meget spændende speciale.

Mange tror, at dermatologi er overfladisk, men virkeligheden er en anden. Her er masser af intern medicin og multidisciplinært samarbejde med f.eks. pædiatri, plastikkirurgi, hæmatologi, reumatologi, infektionsmedicin og onkologi – you name it. Samarbejdet med patienten i fokus er vejen frem!

Afdelingen ser 55.000 ambulante patienter om året og består af tre afsnit: Allergicentret, I-ambulatoriet og Dagklinik 7. sal. Som introduktionslæge vil du få funktion alle steder. Inden du bliver sendt på banen, vil der være en grundig introduktion og gradvis oplæring, og du vil altid have en mere erfaren medspiller ved din side, som du kan læne dig opad.

Vi har landsfunktion for HAE og mastocytose, og vi har en stærk forskningstradition og huser Eliteforskningscentret ORCA, så der er masser af muligheder for at komme i gang med at forske.

Om Hudafdeling I generelt
Hudafdeling I og Allergicentret er den eneste specialafdeling i Region Syddanmark, der varetager undersøgelse og behandling af patienter med alle former for hudsygdomme, allergologiske sygdomme og seksuelt overførbare sygdomme.

Afdelingen varetager behandlinger på såvel hovedfunktionsniveau som regionsfunktionsniveau og har højt specialiseret funktion for hereditært angioødem (HAE), kontakteksem og arbejdsdermatologi, mastocytose, udredning og behandling af komplicerede allergiske lidelser inklusiv insulinallergi. Patienter modtages efter henvisning fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger i hudsygdomme og andre hospitalsafdelinger.

Afdelingen er opdelt i 3 afsnit, der i alt modtager ca. 300 ambulante patienter dagligt.

Hudambulatoriet, Indgang 142 stuen

Foretager udredning og behandling af patienter i alle aldersgrupper med hud- og kønssygdomme (seksuelt overførbare sygdomme, genitale dermatoser, hudtumorer, operationer, lys og laserbehandling samt behandling for hyperhidrose).

Hudambulatoriet, Patienthotellet 7.sal

Modtager patienter i alle aldre til udredning og behandling af svære og kroniske hudsygdomme (psoriasis, hereditært angioødem, patienter med immunologiske sår, kontakteksem, håndeksem, atopisk eksem, bindevævssygdomme i huden, medfødte hudsygdomme og kronisk urticaria). Afdelingen har et allergi laboratorium, der foretager undersøgelse for kontaktallergi.

Allergicentret, Indgang 142, 1.sal

Modtager patienter, både børn og voksne, til udredning og behandling af komplicerede allergiske lidelser (lægemiddelallergi, fødevareallergi, insektstiksallergi) i samarbejde med forskellige afdelinger på OUH. Allergicentret har tilknyttet Mastocytose centret (MastOUH).

Klinisk forskningsenhed Hud og Allergi
Forsker i anvendelsesorienterede videnskabelige projekter med udgangspunkt i diagnostik, forebyggelse og behandling. Forskningsenheden samarbejder med andre forskningsenheder i både ind- og udland. Endvidere har afdelingen eliforskningscentret ORCA, som har fokus på den kliniske og laboratoriemæssige forskning i anafylaksi.
Forskningsenheden er forankret på Syddansk Universitet.

Sengepladser
Afdelingen råder over sengepladser på FAM til brug ved akutte/subakutte indlæggelser.

Ledelse
Hudafdeling I og Allergicentrets afdelingsledelse består af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Afdelingen har indført sektionsopdelt ledelse for at styrke afdelingens kerneydelser og samtidig synliggøre afdelingens højt prioriterede indsatsområder. Sektionsledelserne består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge i hvert af de 3 afsnit (Hudambulatoriet stuen, Hudambulatoriet 7.sal og Allergicentret). Endvidere varetager den ledende lægesekretær den daglige ledelse for afdelingens sekretariater.

Personale Hudafdeling I og Allergicentret
Vi er ca. 100 ansatte på hele afdelingen fordelt som følger:
50 sygeplejersker
18 lægesekretærer og administrative sekretærer
35 læger
2 social- og sundhedsassistenter
1 diætist

Læs mere om Afdeling I her

Arbejdstilrettelæggelse
Dagstjeneste samt – efter nærmere aftale med vagtplanlægger - tilkaldevagt fra hjemmet.

Bemærkninger
Bolig kan kun stilles til rådighed, såfremt der er ledige boliger inden for den aktuelle boligpulje.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Ansættelse er betinget af en ren børneattest, som vil blive rekvireret ifm. ansættelse.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige overlæge Sumangali Chandra Prasad på mail:

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 5. december 2024.

Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 25-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2685123//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.