Get latest jobs before others

Kunderådgiver til Fredericia

Arbejdernes Landsbank



Kunne du tænke dig at blive en del af danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe værdi for danske familier gennem finansiel rådgivning på et højt fagligt niveau. Vi søger nu en kunderådgiver til vores team i kundeområde Vejle/Fredericia, som brænder for at få nye kunder og vil være med til at understøtte den gode kundeoplevelse.

Personlig og ansvarlig rådgivning
Din vigtigste rolle som kunderådgiver er at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder. Det gør du ved dine primære arbejdsopgaver, som bliver at:

  • Yde personlig og ansvarlig rådgivning for din egen portefølje af privatkunder
    Du skal rådgive kunderne om daglig økonomi, bolig, forsikring og investeringer. Det kan ske både fysisk og online - bl.a. gennem bankens digitale system Salesforce. Din portefølje er tilpasset, så der er tid til hver enkelt kunde.
  • Sikre kreditkvaliteten af din kundeportefølje
    Du sikrer, at enhver bevilling af lån kan dokumenteres via en grundig kreditværdighedsundersøgelse, og du beskriver beslutningsgrundlaget og kundestrategien.
  • Markedsføre banken i lokalområdet gennem aktiviteter og events
    Du er opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder og forretninger til banken. Dette kan ske via ambassadørsalg, markedsføringsmæssige aktiviteter og netværk.

Bliv en del af vores team
Teamet i Vejle/Fredericia består af 12 kompetente kollegaer (inkl. ledelsen).

Vi har et tæt samarbejde på tværs af vores kundeområde med 7 kolleger i Vejle og 5 kolleger i Fredericia, som omgås i et stærkt socialt og fagligt miljø. Du vil blive den 6. medarbejder i Fredericia. I hverdagen yder vi altid en stor indsats for at rådgive i et samspil med kunden. I den forbindelse fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed og vil derfor altid sætte kundens behov over et salg.

Vi er specielt kendetegnet ved en tæt og nærværende relation med kunden, hvor vi giver kvalificerede anbefalinger. Vi mener, at vi kommer frem til det bedste resultat for både kunden og banken ved at udvise forretningsansvar. På team-niveau opfordrer vi altid til ærlig kommunikation og feedback, så vi hele tiden udvikler og yder den bedste rådgivning.

Der er i teamet plads til både at arbejde fast i filialen, men også fleksibiliteten til at tage hjemmearbejdsdage, eller på anden måde at indrette sin hverdag så det også passer i familielivet. Ligeledes kommer du til at arbejde i et team, som er præget af en uformel omgangstone og med højt humør.

Kundeområdet har to lokationer:

- Fredericia: Vejlevej 101B, 7000 Fredericia
- Vejle: Havnegade 22, 7100 Vejle

Relationsskabende rådgiver
Vi søger en kollega som:
Interesserer sig for kunderådgivning og er god til at skabe relationer til både kolleger og kunder.

  • Tager forretningsansvar og skaber gode forretninger for kunden via gode relationer.
  • Repræsenterer banken, og det er derfor vigtigt, at kunderne oplever dig som empatisk og imødekommende.
  • Har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.
  • Har relevant erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension, forsikring og daglig økonomi, så du kan sikre kunderne en god rådgivning og service.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.
Vi ser frem til at høre fra dig senest den 17. november 2024
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Vil du vide mere om stillingen eller filialen/kundeområdet, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Jonas Kølbæk Madsen på 3848 3521 eller Privatkundechef Thomas Bruhn Hansen på 3848 3679.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
17-11-2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Arbejdernes Landsbank



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2685599//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.