Get latest jobs before others

Konstitueret landsdommer ved Østre Landsret

Danske Advokater



Overvejer du en karriere som dommer? Så kan du nu søge en landsretskonstitution på 9-10 måneder, hvor du gennem et evalueringsforløb får afklaret dine muligheder for senere at søge en stilling som dommer.

Som konstitueret landsdommer arbejder du typisk i tre forskellige afdelinger i løbet af konstitutionsperioden. Her fungerer du som tredjedommer i behandlingen af en bred vifte af civile sager og straffesager. Du voterer således sammen med afdelingens udnævnte landsdommere. Dine arbejdsopgaver omfatter desuden forelæggelse af skriftligt behandlede kæresager samt udarbejdelse af udkast til domme og kendelser.

Der er tilrettelagt et introduktionsforløb for konstituerede landsdommere. Før tiltrædelsen vil du sædvanligvis blive inviteret ind i landsretten samt modtage en skriftlig introduktion til arbejdet. Ved tiltrædelsen får du en introduktion til arbejdsgangene mv., ligesom det tilstræbes, at du overværer en sag, herunder voteringen, før du selv skal fungere som landsdommer.

Under konstitutionsforløbet får du løbende feedback på dine faglige og personlige kompetencer.

Efter retsplejeloven kræver udnævnelse som dommer i reglen, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten. Ved afslutningen af dit konstitutionsforløb afgiver landsrettens præsident derfor en samlet udtalelse om din konstitutionsperiode samt en vurdering af dine kvalifikationer til en stilling som byretsdommer.

Som led i konstitutionsforløbet deltager du i rejser til landsrettens bitingsteder, hvor der jævnligt afvikles sager. Rejserne har normalt en varighed på fire dage.

Læs mere om konstitutionsforløb i Østre Landsret her.

Der er aktuelt to ledige stillinger med tiltrædelse den 1. april 2025. Én af stillingerne kan også søges af udnævnte dommere.

KvalifikationerDet er en forudsætning for konstitution som landsdommer, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.

Målgruppen for landsretskonstitutioner er alle jurister, der overvejer en karriere som sommer, samt dommerfuldmægtige. En konstitution forudsætter normalt, at du har mindst 8-10 års relevant juridisk erhvervserfaring.

Det er afgørende, at du har de faglige og personlige kvalifikationer, der skal til for at fungere som dommer sammen med to udnævnte landsdommere og tage del i det daglige arbejde i landsretten. Du skal således:

  • have særdeles gode teoretiske kvalifikationer
  • være parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • kunne arbejde selvstændigt og have gennemslagskraft
  • have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • være åben for at tilegne dig ny viden samt at få feedback
  • være interesseret i samfundsforhold
  • udvise respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.

Du kan læse mere om Dommerudnævnelsesrådets praksis for besættelse af konstitutionsstillinger i landsretterne her.

Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse i stillingerne er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.

Stillingerne er placeret i lønramme 38. Til stillingerne er endvidere knyttet et tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 79.211 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2024-niveau). For udnævnte byretsdommere udgør den samlede løn dog 83.264 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2024-niveau).

Til overenskomstansatte ydes derudover et pensionsbidrag på 17,1 pct. af lønrammelønnen. Til udnævnte dommere og retsassessorer ydes et supplerende pensionsbidrag på 17,1 pct. af tillægget.

Der kan udbetales udstationeringsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Eventuel godtgørelse vil blive beskattet efter de gældende regler.

En ansøger, der i forvejen er ansat som dommerfuldmægtig eller retsassessor, skal selv afklare, om der er mulighed for at aftale tilbagegangsret. Læs mere i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (DS-PAV) kapitel 18 på Intra.

AnsøgningStillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 29. november 2024.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær, Barbette Hjelmborg, på tlf. 24 62 83 39 eller til Asger Weber, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 23 32 27 66.

Dommerudnævnelsesrådet forventes at træffe beslutning om, hvilke ansøgere der indstilles til stillingerne på rådets møde den 19. december 2024. Indstillingerne vil blive offentliggjort ved en pressemeddelelse den 20. december 2024 kl. 14.00. De indstillede ansøgere orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Der er ofte mange kvalificerede ansøgere til dommerstillinger ved Danmarks Domstole. Rådet opfordrer derfor interesserede ansøgere til at søge på ny. Yderligere oplysninger om rådet findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk. Du kan desuden læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Om firmaet
Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danske Advokater



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danske Advokater

Vesterbrogade 32, 1620 København V

Danske Advokater er de danske advokatvirksomheders brancheforening. Vi organiserer advokatvirksomheder, der repræsenterer mere end tre fjerdedele af alle de advokater og advokatfuldmægtige, der er beskæftiget i en advokatvirksomhed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2685609//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.