Controller til morgendagens grønne anlægsprojekter
Energinet
Vil du gerne kombinere din økonomiske baggrund med din interesse for grøn omstilling?
Og kan du se fordelene ved at være en del af en fleksibel arbejdsplads?
Så bliv en del af Energinet, og vær med til at sikre den økonomiske styring på en portefølje af el-tekniske anlægsprojekter. Her kan du både være erfaren eller nyuddannet, vi skal nok lære dig godt op i det, du ikke ved i forvejen.
”Dit arbejde er i sidste ende med til at understøtte den grønne omstilling. Så det bliver ikke mere vedkommende og spændende end det her,” fortæller afdelingsleder Stine Straarup.
Økonomistyring i et tværgående projektmiljø
Som controller har du ansvaret for at sikre korrekt og rettidig økonomistyring på forskellige anlægsprojekter inden for el-transmissionsområdet. Du følger projekterne løbende, hvor du sikrer økonomisk fremdrift og retvisende prog-noser. Et af dine primære værktøjer vil være
SAP – og afhængig af din erfaring, skal vi nok lære dig grundigt op.
Det betyder, at du bl.a.:
- sikrer, at processerne i og omkring SAP følges, så der opnås god, retvisende data, der kan bruges aktivt til beslutninger og statusrapporteringer
- opretter og vedligeholder projektstrukturer i SAP
- indlæser budgetter og sikrer korrekt opdatering og afslutning af projekterne
- proaktivt analyser tendenser for porteføljen og bringer denne viden i spil til gavn for projekterne
- deltager i relevante møder med projektlederne, hvor økonomien gennemgås, projektfremdriften drøftes, og prognoserne tilrettes
- koordinerer med dine kolleger i projektsupportteamet i forhold til aktuelle opgaver, ligesom
du sikrer dialog, afstemning og involvering af relevante personer fra de øvrige fagmiljøer
Bliv en del af et stærkt fagligt team
Du bliver en del af området ”Projektøkonomi og -risk” med i alt 33 medarbejdere. Sammen sikrer vi projektøkonomisk overblik og styring af Energinets voksende anlægsprojektportefølje. Du indgår i et team på 8 controllerkolleger, som har fået opbygget et stærkt fagmiljø for projektcontrolling. Du får herved en aktiv rolle i at være med til, at vi på tværs sikrer løbende sparring, koordinering og udvikling.
Som projektcontroller indgår du i et projektsupportteam, der består af fagligheder indenfor indkøb, kontraktstyring og økonomi. Det er dit nye team, der sikrer effektivitet i økonomi- og indkøbsprocesserne for de enkelte projekter. Samtidig sørger I for involvering af og koordinering med rette fagspecialister (fx jura, compliance, bæredygtighed osv.).
Arbejd fra flere forskellige lokationer
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dags-
ordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia, vores lokation på Kongens Kvarter – også i Fredericia, ude på byggepladser når relevant ift. dine projekter samt på din hjemme-
arbejdsplads.
Struktureret controller, der vægter samarbejde højt
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse inden for økonomistyring, controlling eller regnskab, og muligvis nogle års erfaring med lignende opgaver fra en større virksomhed. Det kan også være, at du er nyuddannet og nu er motiveret til at kickstarte din karriere inden for økonomi og controlling.
Samtidig ser vi gerne, at du:
- har stærke analytiske kompetencer, der gør dig i stand til at se sammenhænge i data, tal
og økonomi - ser frem til at samarbejde tværfagligt
- måske har kendskab til SAP – en fordel, men ikke et krav
- er en nysgerrig controller, der tør udfordre og stille spørgsmål
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 1. december. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da. Så tøv ikke for længe med at sende din ansøgning. Der vil blive afholdt 1. samtaler online og 2. samtaler vil blive afholdt i Fredericia.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Stine Straarup på tlf. +45 5215 9785.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.
Lokation: Fredericia
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: