Get latest jobs before others

Adjunkt/lektor til undervisning inden for service og oplevelseserhverv

Erhvervsakademi Sjælland



Vi søger en stærk (underviser)profil inden for værtskab, service og oplevelser samt kunderejser.
Det merkantile program på Zealand, Sjællands Erhvervsakademi søger en underviser til primær ansættelse på vores afdeling i Køge.

Du skal være stærk inden for værtsskab, service og oplevelser samt forretningsforståelse og udvikling, herunder gerne enten de juridiske eller økonomiske aspekter ved drift af service- eller oplevelseserhverv. Har du erfaring med online-undervisning, og måske endda udvikling af dette, er det en klar fordel.

Vores uddannelser er praksisnære og det vil blive set som en fordel, hvis du har praktisk erfaring inden for service- og oplevelsesbranchen. Du vil skulle arbejde i et dynamisk miljø med mange kontaktflader både internt og eksternt, da vi har et tæt samarbejdet med erhvervslivet. Du skal kunne kommunikere og færdes blandt unge mennesker og kunne gøre teorier anvendelige i praksis.

Du bliver en del af et stærkt team på 5, hvor sammenholdet er stærkt og humøret i top. Der vil også være mulighed for samarbejde med vores søster-team i Roskilde, som har ansvaret for PBA i Event Management og Økonomi. På Service- og Oplevelsesøkonomi optager vi hold både sommer og vinter, samt i en blended-version (online-undervisning).

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så du kan skabe den rette balance mellem dit arbejds- og privatliv. Du vil blive ansat i et adjunktur, hvis du ikke allerede er lektor.

For at ruste dig til jobbet som lektor på et erhvervsakademi vil du under din lektoruddannelse gennemgå en opkvalificering inden for pædagogik og didaktik, forskning og udvikling samt undervisning.

Din baggrund:

• du har en relevant kandidatuddannelse

• har praktisk erfaring inden for hotel, event, restaurant eller turismeerhvervene

• er god til at arbejde selvstændigt og holde overblik i en hverdag med forskellige opgaver

• har gode samarbejdsevner og kan indgå i tæt sparring med andre

• undervisningserfaring er en fordel men ikke et krav

• Du har lyst til, eller erfaring med, onlineundervisning.

• Du har interesse i at arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter.

Vi tilbyder:

• en spændende og udfordrende stilling med mulighed for at sætte dit præg på vores uddannelse

• frihed til fordybelse

• et kreativt og inspirerende læringsmiljø

• work-life balance

• en attraktiv pensionsordning

• Stærkt sammenhold og teamkultur.

Praktiske oplysninger

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuldtid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Skatteministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21, 4600 Køge. Men der kan være arbejdsdage på vores andre lokationer, samt praktikbesøg.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden. Vi ønsker stillingen besat 1. Februar 2025. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. Noveber 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 3. eller 5. december, og 2. samtale 10. december.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Studieleder Celeste Holmbye på telefon 5076 2867 eller mail: [email protected]

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Vi bor i 6 byer i Region Sjælland og vi arbejder målrettet på, at vores studerende som professionelle praktikere bidrager til vækst i de virksomheder, de får job i. Læs mere på Zealand.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Erhvervsakademi Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Erhvervsakademi Sjælland

Campusbuen 23, 4600 Køge

På Zealand udbyder vi videregående uddannelser på fuld tid og deltid. Vi sikrer løbende uddannelsernes aktualitet og kvalitet i samarbejde og dialog med regionens virksomheder – de virksomheder, som vores dimittender er i praktik i og får job i.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2685769//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.