Englystskolen søger faglig stærke pædagoger med stor specialpædagogisk
Vejle Kommune
Brænder du for såvel skole som SFO? Og vil du være med til at sikre den røde tråd og høj faglighed begge steder? Så er det dig vi mangler på Englystskolen
Om jobbet
Vi mangler to dygtige pædagoger til Englystskolens mangfoldige læringsmiljøer
Den ene stilling er til vores specialpædagogiske indsatser, hvor du vil blive tilknyttet såvel klasser, hvor der er brug for en specialpædagogisk indsats samt et enkeltmandsprojekt. Derudover vil der også være timer i vores Mini SFO, hvor børn der har brug for særlige rammer går. Stillingen er en projektansættelse frem til d. 1.7.25, med evt. mulighed for forlængelse/fastansættelse og er på 37 timer. Ansættelse er hurtigst muligt.
Den anden stilling er til almendelen i såvel skole som SFO, her er også fokus på mangfoldige læringsmiljøer og den inkluderende tænkning. I dette skoleår vil du være tilknyttet 2-3 årg. men dette skifter fra år til år. Stillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse pr. 1.1 eller hurtigst muligt derefter.
Vi forventer af dig
- Du er uddannet pædagog – gerne med stor viden og evt. erfaring inden for det specialpædagogiske felt.
- Du er verdensmester i relationsdannelse og møder såvel børn som forældre med anerkendende tilgang.
- Du er faglig velfunderet og kan dit faglige håndværk i såvel skole som SFO.
- Du vægter skole og SFO lige højt.
- Du ser det enkelte barn og har blik for potentialer frem for begrænsninger.
- Du kan guide, støtte og være handleanvisende, så børn opnår deltagelsesmuligheder i fællesskaber omkring leg og læring.
- Du brænder for at gøre børn livsduelige.
- Du kan planlægge og sætte aktiviteter og støttende aktiviteter i gang i SFO og skole – på baggrund af den aktuelle børnegruppes behov.
- Du har stærke inklusionskompetencer og brænder for at arbejde med inkluderende fællesskaber.
- Du har erfaring med og kan varetage undervisning og klasserumsledelse.
- Du har lyst og evne til at indgå i et forpligtende fællesskab og samarbejde.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi samarbejder i professionelle læringsfællesskaber.
- Vi har forskellige fokusområder såsom styrkearbejde, mellemformer, børnenes stemmer, inkluderende læringsmiljøer mm. og vi arbejder hele tiden med den mangfoldige folkeskole og fritidspædagogik.
- En arbejdsplads hvor vi har tillid til hinanden og alle gør deres bedste for at gøre en forskel for såvel børn som kolleger.
- En skole/SFO hvor der er plads til forskellighed og hvor vi vægter dannelsesperspektivet højt.
- Tillidsbaseret ledelse hvor krav og opbakning er i balance.
- Engagerede og dygtige kolleger – som også vægter at have det godt sammen socialt.
- Positive og engagerede forældre, som vi vægter et tæt samarbejde med.
- Vi er en skole og SFO med en aktiv personaleforening og et forpligtende fællesskab.
Om os
Englystskolen er en stor folkeskole med 880 elever og 130 ansatte. Til skolen hører også en centerafdeling med 50 elever med socio – emotionelle udfordringer. Vores SFO er inddelt i to afdelinger i almendelen samt en special SFO.
Vi beskriver os selv som en velfungerende arbejdsplads med meget engagerede medarbejdere, hvor der er højt til loftet og plads til nye ideer.
Vi er en skole med udstrakt selvforvaltning og en bred aldersmæssig sammensætning af personalegruppen. Vi indgår alle i et forpligtende fællesskab og er en arbejdsplads med godt humør og god trivsel.
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 25.11.24 fra kl. 14.30.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling og en projektstilling på 30- 37 timer med ansættelse snarest.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgningsenest den 21. november 2024. Vi forventer at holde samtaler mandag den 25. november 2024 fra kl. 14.30.
Har du lyst til at vide mere?
Der vil være åbent hus med rundvisning og mulighed for spørgsmål torsdag den 14. november 2024 kl. 14.45 – 15.45. Tilmeld dig venligst på mail til [email protected]
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: