Get latest jobs before others

Byggesagsbehandler til Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune



Har du interesse for byggeri, og lyst til at hjælpe borgere godt på vej med deres byggeprojekter, så kunne det være dig vi søger til en fast stilling som byggesagsbehandler.

Brønderslev Kommune er i disse år i en rivende udvikling og det sætter store krav til måden vi indretter os på. Vi tror på, at den bedste udvikling og vækst sker gennem samskabelse og kvalitet i sagsbehandlingen. Som byggesagsbehandler i Plan og Byg får du et tæt samarbejde med både andre grene af forvaltningen og borgerne.

Der er stort politisk fokus på byggesagsbehandling i vores kommune. Derfor er det vigtigt at du kan strukturere dine arbejdsopgaver, og indgå i et team der i fællesskab skal løfte opgaven med at overholde servicemål på byggesager.

Hvem er vi:

Bygteamet består i øjeblikket af 5 byggesagsbehandlere og 2 BBR-medarbejdere. Hertil søger vi en ny medarbejder, som vil medvirke til at give såvel private som erhvervs-projekter en god start, i form af en konstruktiv sagsbehandling.

Vi vil rigtig gerne have truffet nogle afgørelser, uanset om det er tilladelser eller afslag. Det vigtige er at der i dialogen med borgeren skabes en forståelse for afgørelsen, og at dem vi betjener, føler sig godt behandlet i mødet med vores byggesagsbehandlere.

Det gør vi i praksis ved at sparre om generelle forhold, når der er tvivl. Både ved intern sparring, men også ved samarbejde med andre grene af forvaltningen. Samtidig understøtter vores kultur at man gerne må spørge, også selvom svaret var oplagt. Den uhøjtidelige og kollegiale omgangstone gør, at der altid er hjælp at finde. Vi er sikre på at dette understøtter en god kvalitet i sagsbehandlingen.
Vi ser os selv som positive, engagerede og fagligt velfunderede. Vi arbejder selvstændigt med sagerne og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med godt samarbejde og gensidig respekt.
Vi er dialogsøgende og løsningsorienterede og hjælper hinanden til at gå langt indenfor de rammer vi har, og hjælper vores ansøgere i byggesagerne.

Vores byggesagsbehandler varetager bl.a. følgende opgaver:

  • Byggesagsbehandling af byggeri i forhold til byggelovgivning og anden relevant lovgivning. Sidstnævnte handler især om planloven, naturbeskyttelsesloven og vej- og miljølovgivningen, hvor sagsbehandleren enten selv eller i samarbejde med andre skal sikre, at vilkår og tilladelser i henhold til anden lovgivning indgår i byggesagsbehandlingen.
  • Behandling af dispensationer i forhold til bygningsreglementet/byggeloven og planloven
  • Sikre lovliggørelse af ulovligt byggeri, evt. ved udstedelse af påbud.
  • Behandling af landzonetilladelser.
  • Generel vejledning til borgere og virksomheder om muligheder i forhold til byggerier.

Byggesagsområdet har stort politisk bevågenhed og vi har derfor skærpede servicemål på enfamiliehuse.

Vi forventer at du:

kan lide at finde gode løsninger og har lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder.

kan lide at anvende din viden om bygninger og regler herom i konkrete sager og finde balancerede løsninger i samarbejde med borgere og kolleger.

kan lide at samarbejde med dygtige kollegaer og sætter en ære i at spille dem gode.

kan drible med opgaven selvstændigt og strukturere dine opgaver, så du når dine deadlines.

  • Det er en fordel hvis du har erfaring med byggesagsområdet i en kommune, og eventuelt praktiske erfaringer fra byggebranchen.
  • Har kendskab til bygge- og planloven, gerne også landzonetilladelser.
  • Du lægger vægt på at være produktiv i sagsbehandlingen, men har samtidig sans for at finde en passende balance ift. en kompetent og systematisk sagsbehandling.
  • Du har en faglig baggrund der kvalificerer dig til stillingen, det kunne være som byggetekniker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lign. relevant uddannelse.
  • Formulerer dig godt og forståeligt, både på skrift og i dialog med både den professionelle ansøger eller borgeren, der måske kun søger byggetilladelse én gang i sit liv.

Som menneske er du god til at sætte dig i modpartens sted og du indgår naturligt i professionelle relationer med borgere, virksomheder og kollegaer. Du ved hvor vigtigt det er at kunne se en sag fra flere sider og du må gerne have erfaring med, og forståelse for dét at arbejde i en politisk styret organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, og tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
  • Fast stilling.

Vi har flekstid, og er en fleksibel arbejdsplads. Det er muligt med hjemmearbejdsdage efter aftale.

Yderligere oplysninger

  • Ved spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Benn Erik Grav, chef Teknik og Miljø, på mail: [email protected] Tlf.: +45 5370 1240
  • Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 24. november 2024 kl. 23.59.
  • Vi afholder samtaler i uge 48.

Afdeling: Natur og Miljø

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Rådhusgade, 5, 9330, Dronninglund

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brønderslev Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2686060//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.