Skoleleder til STU Viborg
Viborg Kommune
Ansættelsessted
STU
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Tiltrædelse
01.02.2025
Ansøgningsfrist
03.12.2024
Opret ansøgning
Skoleleder til STU Viborg
Er du en erfaren og strategisk leder, der kan lede med tillid, inddragelse og tydelighed i en skiftende hverdag? Så er du måske STU Viborgs nye leder.
Som leder af ungdomsuddannelsen STU Viborg får du den daglige ledelse af 22 engagerede medarbejdere. Vores mål er at give stu eleverne de bedste muligheder for at få et aktivt voksenliv, hvor de kan deltage i både fritidsaktiviteter og i arbejdsmæssige relationer.
Sammen med dine medarbejdere skal du som leder af STU Viborg:
- Styrke og videreudvikle den gode overgang fra STU Viborg til det videre voksenliv, hvor den enkelte elev opnår sit potentiale både personlig, socialt og beskæftigelsesmæssigt.
- Styrke og videreudvikle en anerkendende, motiverende tilgang og et velfunderet fagligt fundament.
- Sikre at det potentiale og de ressourcer som er til stede på skolen, bliver optimalt forløst ud fra den aktuelle elevgruppe samt øvrige behov og krav.
- Fremme og fastholde det gode arbejdsmiljø.
- Dyrke samarbejdet på tværs.
Som leder af STU Viborg refererer du til afdelingslederen på Jobigen Viborg og indgår i en ledergruppe med afdelingslederen og fem øvrige ledere på samme ledelsesniveau som dig.
Om dig
Du har en relevant uddannelse og pædagogisk indsigt. Du skal have kendskab til den kommunale verden og målgruppen for stu. Det er en fordel, hvis du kender til uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Vi forestiller os, at du har en lederuddannelse eller har solid ledererfaring og erfaring med at facilitere forandringsprocesser og få implementeret store og små ændringer i hverdagen. Vi forventer, at du er dygtig til at synliggøre rammer og vilkår. Du har mod til at stå fast på retningen og giver samtidigt spillerum til medarbejderne.
Som person er du parat til at bringe dig selv i spil som leder ud fra et positivt og ressourceorienteret menneskesyn. Blandt dine stærkeste kompetencer finder vi samarbejdsevner, autenticitet og en tillidsvækkende ledelsesstil. Du skal samtidig kunne udfordre og udvikle vores eksisterende praksis i samarbejde med medarbejderne.
Om STU Viborg
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse henvender sig til unge, som af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. STU Viborg hører organisatorisk under Jobigen Viborg, der er en del af arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune. Jobigen Viborg løser opgaver for både arbejdsmarkedsområdet og socialområdet.
På STU Viborg lægger vi vægt på at inddrage eleverne, når vi tilrettelægger uddannelsen. Vores arbejde er baseret på en anerkendende tilgang, hvor vi ser muligheder og har ambitioner sammen med de unge.
Du får din daglige gang i skolens lokaler på Klostermarken 16 i Viborg.
Medarbejderne beskriver STU Viborg som ”Mulighedernes skole”, hvor glæden dagligt mærkes hos de unge, og vi dagligt oplever de små sejre. Der er et godt sammenhold på STU Viborg, og medarbejderne oplever og sætter pris på ansvar og vide handlemuligheder indenfor opgaverammen.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk.
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst.
Forud for en ansættelse indhentes der straffeattest og børneattest.
Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 9. december 2024 og anden samtalerunde den 18. december 2024.
Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en profilanalyse inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en tilbagemelding på din profilanalyse den 16. december 2024.
Få mere at vide om stillingen
Du kan læse mere om stillingen i job- og kompetenceprofil til skoleleder af STU Viborg. Job- og kompetenceprofil STU-leder
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Jobigen Viborg, Betina Jakobsen på tlf.: 87 87 44 18 eller se mere på stu.viborg.dk
Kontakt
Betina Jakobsen
87 87 44 18
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: