Get latest jobs before others

Funktionschef for Arkitektur i Regional IT

Region Syddanmark


Er du en visionær og strategisk stærk lederprofil, der kan lede og udvikle en avanceret it-arkitekturfunktion? Med ansvaret for vision, rammer og retning for den samlede it-arkitektur og data governance får du en central rolle i at sikre sammenhæng og innovation på tværs i Region Syddanmarks systemlandskab.

Regional IT’s arkitekturfunktion har ansvaret for både udviklingen af den tværgående enterprise arkitektur (EA) og den mere målrettede it-arkitektur på forskellige faglige områder. Derudover omfatter arkitekturfunktionens ansvar også det teknisk/operationelle niveau omkring data og infrastruktur.

”I it-arkitekturfunktionen bidrager vi til overblik over it-landskaberne, hvor vi sætter fælles retning for mange komplekse digitale transformationer. Vi løfter kvaliteten i de enkelte løsninger ved at have borgernes, patienternes og klinikernes behov i fokus, balanceret i forhold til driftsstabilitet, sikkerhed og omkostninger”, siger Morten Mølgaard Pedersen, senior arkitekt.

Om stillingen
It-arkitekturfunktionen består af 25 medarbejdere og en chefkonsulent. Du bliver leder for en gruppe meget dedikerede og dygtige medarbejdere med mange forskellige it-arkitekturfaglige opgaver, en masse ideer, meninger og gåpåmod.

Du får arbejdesplads i Regionshuset i Vejle, hvor du refererer til afdelingschefen for Strategisk Styring og Planlægning og bliver del af en ledergruppe, der samlet fungerer som stab for Regional IT.

Du får en vigtig og profileret rolle i at understøtte, at arkitekturfunktionen påtager sig den strategiske rolle, som den er tiltænkt i den for nyligt gennemførte reorganisering.

I samarbejde med chefkonsulenten og medarbejderne sætter du retning for udviklingen. Derudover får du ansvaret for:

  • at varetage dialogen om it-arkitektur med ledelsen, opgavestillere og andre samarbejdspartnere
  • faglig udvikling af teamet, metoder, services og leverancer samt koordinering af opgaveflow
  • deltagelse i styregruppearbejde
  • budget for funktionsområdet, herunder det delvist indtægtsdækkede lønbudget, og for at sikre, at funktionens bemanding og kompetencer til enhver tid modsvarer behovet.

Dine faglige kompetencer
Du har en solid erfaring indenfor ledelse og it-arkitektur. Du har kompetencerne til at løfte opgaven med at udvikle it-arkitekturorganisationen inden for enterprise-, domæne-, og dataarkitektur, så den kan matche fremtidens krav til en strategisk funktion.

Vi ser gerne, at du har erfaring og kvalifikationer indenfor følgende overordnede områder:

  • Mennesker, organisation og processer i komplekse organisationer
  • Governancemodeller og best-practice indenfor it, it-arkitektur og digitalisering - gerne fra sundhedsområdet
  • It-arkitekturværktøjer, modellering og rådgivning indenfor digitalisering og it.

Mere konkret betyder det, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse – gerne en kombination af it og ledelse
  • Solide it-kundskaber og teknisk forståelse, der kan omsættes til forretningsmæssige løsninger
  • Forståelse og erfaring med processer, kultur og skabelse af netværk i en politisk ledet organisation vil være en fordel.

Dine personlige kompetencer
Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer, da du får en omfattende kontaktflade både indenfor og udenfor Region Syddanmark.

Vi søger en leder, der kan forene strategisk lederskab med både tekniske og organisatoriske mål.

Det er vigtigt at:

  • du hurtigt kan overskue komplekse problemstillinger og kan rådgive på basis af en udefra-og-ind tankegang, hvor der tages udgangspunkt i sygehusenes mål, situation og behov som basis for etablering af konstruktive it- og digitaliseringsløsninger
  • du kommunikerer klart og forståeligt og kan omsætte overordnede strategiske sigtelinjer til konkrete tiltag, som medarbejderne kan se sig selv i
  • personaleledelse er en naturlig del af din ledelse, hvor du er oprigtigt nysgerrig på den enkeltes faglige motivation og personlige baggrund. Du evner samtidig at skære igennem og være tydelig omkring retning og forventninger.

Vi tilbyder
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 420 medarbejdere, der er fordelt i hele regionen. Dertil kommer yderligere ca. 200 it-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Hos os bliver du en del af en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere og derfor tilbyder vi flekstid og mulighed for en hjemmearbejdsplads.

Derudover tilbyder vi:

  • Et topmotiveret og fagligt dygtigt it-arkitektur fællesskab
  • En lederrolle indenfor et område i rivende udvikling og med et stort potentiale, hvor nye teknologier afprøves og tages i brug for at forbedre hverdagen i sundhedsvæsenet
  • En organisation med store forventninger til en ny strategisk indsats, hvor it-arkitektur har en central position.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret chefkonsulent Svend Thorgaard Bach på telefon 23 67 29 36 eller afdelingschef Jan Højgaard Funder på telefon 23 43 64 28.
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.

Din ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 5. december og 2. samtale den 13. december. Mellem samtalerne gennemføres en personlighedstest.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Regional IT

Stillingsbetegnelse: IT-medarbejder, Funktionschef, IT-arkitekt, Funktionschef

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 01-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2686177//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.