Get latest jobs before others

Arena Skole og Fritid søger lærere til vores nye stærke og ambitiøse skole | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Arena Skole og Fritid søger lærere til vores nye stærke og ambitiøse skole
Vi søger en matematik- og håndværk og design-lærer til mellemtrinnet og en dansklærer til indskolingen.

Vi er en skole i udvikling og har derfor en pallette af andre opgaver, der også skal besættes. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os om dine kompetencer, som vi sammen kan sætte i spil på Arena Skole og Fritid – på en stærk og meningsfuld måde.

På Arena Skole og Fritid arbejder lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fra vores KKFO tæt sammen i det daglige og har et stort fokus på fællesskab – vi gør tingene sammen.

Vi flytter snarligt ind i vores spritnybyggede skolebygning foran Royal Arena, som vi sammen skal finde de bedste strukturer og måder at gøre tingene i.

Vi ønsker, at vores elever oplever en stærk sammenhæng mellem skole og fritid. Vores fælles mål er en varieret dag, hvor projektbaseret aktiviteter og bevægelse spiller en stor rolle. Vi har stort fokus på at ville lykkes med co-teaching og arbejdet i de professionelle læringsfællesskaber. Vigtigst af alt er, at vi sammen skaber det gode børneliv i Ørestad.

Ørestad er en bydel i vækst, og dermed får vi tit nye børn i vores klasser. Mange af børnene har en international baggrund, så vores skole har stor sproglig og kulturel diversitet. For os er forskelligheden en ressource, og det er vigtigt, at du også har dette syn på sproglig diversitet.

I skoleåret 2024/25 består skolen af fire børnehaveklasser, fem 1. klasser, fire 2. klasser, tre 3.klasser, to 4. klasser og en 5.klasse. Skolen vil i de kommende år blive udvidet med fire nye børnehaveklasser hvert år. Det er derfor vigtigt, at du er klar til en hverdag med mange forandringer og medindflydelse. Du skal være omstillingsparat og kunne rumme at arbejde i en foranderlig hverdag.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet eller har tilsvarende kompetencer og har erfaring med at undervise i matematik, håndværk og design og dansk
  • har et ressourceorienteret børnesyn med en relationel tilgang
  • ser muligheder, elsker at afprøve nyt og vil gerne deltage i og bidrage til skolens opbygning og udvikling
  • ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for den gode undervisning
  • er en stærk klasseleder
  • sætter pris på et tæt dagligt samarbejde med pædagoger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn

På Arena Skole og Fritid kan vi tilbyde

  • en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe med stor lyst til at være med til at skabe en helt ny skole
  • en positiv og meget engageret forældrekreds
  • en god atmosfære i en voksende personalegruppe
  • faglige og personlige udfordringer
  • en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode fællesskab er i højsædet
  • en flok glade børn, for hvem din indsats som medarbejder gør en forskel

Ansættelsesvilkår
Ansættelse ønskes pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes.

Mere information
Har du uddybende spørgsmål omkring skolen, stillingen eller andre spørgsmål, skal du ikke holde dig tilbage. Du er meget velkommen til at stille dem til afdelingsleder Malene Schat-Eppers på 24 81 55 56 eller skrive en mail til [email protected] eller til souschefen Jannie Børger Larsen på 23 64 17 52 eller skrive en mail til [email protected].

Søg via linket senest mandag den 25. november 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Der afholdes løbende samtaler, men senest i uge 48.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2686607//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.