Get latest jobs before others

Juridisk specialkonsulent til Ledelsessekretariat og Erhverv i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Administration & Sagsbehandling

Ansættelsessted
Ledelsessekretariat og Erhverv

Tiltrædelse
1. februar 2025

Ansøgningsfrist
03.12.2024

Har du erfaring med politisk betjening og indsigt i kommunale problemstillinger? Trives du med ansvar og forskelligartede opgaver, og er du udviklingsorienteret og god til at samarbejde? Så kan det være dig, der er ny jurist i Ledelsessekretariatet og Erhverv i Syddjurs Kommune.
Om jobbet
Du får afvekslende opgaver, faglige udfordringer og skal være med til at sikre et højt juridisk niveau i betjeningen af Borgmester, Direktion og Byråd. Udarbejdelse og kvalitetssikring af dagsordener til Økonomiudvalg og Byråd, habilitetsvurderinger og andre styrelsesretlige opgaver vil blandt andet indgå i opgaveporteføljen.

Dit daglige arbejde sker med reference til chefen for Ledelsessekretariat og Erhverv, og derudover får du et tæt samarbejde med afdelingens anden juridiske specialkonsulent.

Der ses en stigende kompleksitet i opgaverne og dermed et voksende behov for juridisk rådgivning og vurdering i mange sagsforhold samt i sagsfremstillinger til politisk beslutning og inden for kerneopgaverne i det styrelsesjuridiske område. Du vil få god mulighed for at bidrage til dette vigtige arbejde og derigennem oparbejde en bred berøringsflade i – og kendskab til - organisationen.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen omfatter både juridisk rådgivning og drift af faste opgaver. Opgaverne omfatter bl.a. følgende:

  • Rådgivning af Byråd, Direktion og Stab indenfor bl.a. den kommunale styrelseslov, forvaltningslov, offentlighedslov og kommunalfuldmagtsregler
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af dagsordenener mv. til økonomiudvalg og Byråd
  • Bidrage til opgaveløsningen i forbindelse med Syddjurs Kommunes whistleblowerordning
  • Betjening af råd og nævn herunder Børn og ungeudvalget
  • Understøttelse ved beslutninger i fagudvalg vedr. initiativret, standsningsret, nytilkomne oplysninger samt ved løbende supplerende sagsfremstillinger
  • Sparring med fagområderne i organisationen om opgaver, der kræver juridiske kompetencer.
  • Løbende bistand til konstitueringssager/udpegningssager til diverse nævn mv.
  • Løbende kontakt til KL og Indenrigsministeriet vedr. komplekse problemstillinger

Om dig
Du har en juridisk embedseksamen. Din uddannelse har du koblet med solid politik- og organisationsforståelse, og du har høj grad af politisk tæft. Du har analytisk sans og er god til at koble dig på strategiske og politiske dagsordner.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og har forståelse og interesse for at arbejde i en kommunal kontekst.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har styr på din faglighed og har en udpræget analytisk tilgang
  • er uhøjtidelig og imødekommende med et godt humør
  • er en engageret kollega både i hastesager og i de mere rutineprægede hverdagsopgaver
  • har overblik over dine opgaver og kan prioritere mellem dem
  • er løsningsorienteret og initiativrig
  • er en klar kommunikator - både i skrift og tale, så det forstås af lægfolk
  • trives i spændingsfeltet mellem faglige, juridiske, økonomiske og politiske hensyn.

Om Ledelsessekretariatet og Erhverv
En af Ledelsessekretariatets hovedopgaver er at servicere og rådgive den øverste politiske og administrative ledelse samt være med til at facilitere og styrke dagsordensproduktionen til Direktion, de politiske fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

Vi er en afdeling, der løfter i flok inden for tre hovedområder: Sekretariatsbetjening, dagsordensproduktion, kommunikation samt erhvervs- og turismeudvikling. Opgaverne omfatter bl.a. mødeforberedelse og generel ledelsesunderstøttelse af Direktion og Borgmester, styrelse og jura, intern og ekstern kommunikation og erhvervsservice og turismeudvikling.

Du vil blive en del af en afdeling med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der sætter pris på godt kollegaskab, en uformel tone og et godt humør. Vi er tæt på det politiske niveau og på den øverste administrative ledelse. Vi hjælper hinanden, og for os er sparring og vidensdeling vigtigt.

Vi tilbyder

  • Faglige udfordringer og udfoldelsesmuligheder i et uhøjtideligt og dynamisk miljø.
  • Et job med samarbejdsrelationer på tværs af niveauer og fagområder
  • Et spændende arbejde helt tæt på den politiske og administrative topledelse
  • En afdeling med gode kollegaer og en uformel og hjælpsom omgangstone
  • Kantine-og kaffeordning
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Et job med mulighed for fleksibilitet efter individuel aftale.

Der er tale om en nyoprettet stilling på 37 timer ugentligt.

De juridiske opgaver er altovervejende placeret i Ledelsessekretariatet på rådhuset i Ebeltoft. Syddjurs Kommunes erhvervsenhed hører under samme afdeling og er fysisk placeret i Stabrand overfor Aarhus Lufthavn.

Tiltrædelse: 1. februar 2025.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet og Erhverv Hanne Thonsgaard på 51 14 22 43.

Proces
Ansøgningsfrist: tirsdag den 3. december 2024 kl. 23.59.
1. runde samtaler: onsdag den 11. december 2024 kl. 08.30-14.30
Evt. 2. runde samtaler: fredag den 13. december 2024 kl. 08.30-14.00
Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Vi modtager din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIP: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs.dk/job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.2000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddjurs Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddjurs Kommune

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2686921//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.