Get latest jobs before others

Ledelseskonsulent med stor kontaktflade

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Center for HR og Uddannelse leder efter en skarp, struktureret og imødekommende ledelseskonsulent til ledelsesbetjening og udvikling. Har du lyst til at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mange forskelligartede opgaver? Så er det dig vi søger til Center for HR og Uddannelse.

Om stillingen
Vi søger en ledelseskonsulent til Direktoratet for Kriminalforsorgen i Center for HR og Uddannelse.

Du vil organisatorisk blive tilknyttet HR i direktoratet og Centerstaben, som varetager en bred vifte af opgaver som understøtter hele centeret og direktoratet. Derudover vil du også skulle varetage opgaver for enheden Arbejdsmiljø.

HR i direktoratet og Centerstaben består af en enhedsleder samt 11 medarbejdere, 1 studentermedhjælper og 1 kontorelev. Vores faglige baggrund er administrativ, akademisk eller fængselsfaglig, og vi er en del af Koncern Vilkår og Arbejdsmiljø, som hører under Center for HR og Uddannelse.

Du vil som ledelseskonsulent komme til at arbejde med:

  • Ledelsesunderstøttelse
  • Sekretariatsbetjening af centerdirektørens kalender, faste mødefora mv.
  • Planlægning, styring og eksekvering af større events
  • Koordinering og styring af tværgående opgaver
  • HR-Udvikling

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse f.eks. cand. scient. pol., cand.scient. adm., cand. jur., cand.comm. eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en politisk styret organisation. Vi lægger vægt på at du:

  • er dygtig til at koordinere og drive processer
  • er god til at planlægge og eksekvere, så du sikrer, at deadlines overholdes
  • har et højt servicegen og sætter en ære i at sikre, at hverdagen fungerer bedst muligt og at du har et godt overblik og er god til at prioritere i en travl og uforudsigelig hverdag
  • tager ansvar og kan agere selvstændigt
  • har gode kommunikative egenskaber i både skrift og tale
  • har blik for både helheden og detaljerne i opgaverne
  • støtter vores digitale udvikling ved at være omstillingsparat og åben overfor nye tiltag og it-værktøjer, samt bidrager gerne med innovative løsninger i samarbejde med dine kollegaer
  • er imødekommende, venlig og samarbejdsvillig
  • udviser stabilitet, fleksibilitet, effektivitet og kan bevare fortrolighed i opgaveløsningen

Du skal have interesse for udvikling af arbejdsgange og processer samt være fokuseret på udvikling og optimering både i større udviklingsprojekter og i den daglige drift.

Vi tilbyder

  • Et spændende og bredt fagligt job med mulighed for udvikling af egne ansvarsområder
  • Et stærkt team af kollegaer og et godt tværgående kollegaskab i hele Koncern Vilkår og Arbejdsmiljø
  • Et job med mulighed for høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge opgaveløsningen
  • Et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til et godt grin
  • En velfungerende personaleforening, massageordning m.m.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
  • Du vil referere til enhedslederen for HR i direktoratet Laila Lindberg Seidler Bølle.

Ansøgning og kontakt
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i senest

mandag den 25. november 2024
.

Vi forventer at holde samtaler i

uge 48
.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedsleder Laila Seidler på tlf. 7255 4112.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Strandgade 100, 1401 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Direktoratet for Kriminalforsorgen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687019//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.