Forretningsarkitekt - GlobeSearch
GlobeSearch Management A/S
Virksomhed PBU Lokation København Ø
Sprog Dansk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Reporting to: CTO Compensation Package: Attraktiv lønpakke I henhold til kvalifikationer Læs mere Søg stillingen Back to career page Forretningsarkitekt
Jobbeskrivelse
PBU - Pædagogernes Pension søger en erfaren forretningsarkitekt til at sikre en velfungerende forretningsarkitektur og dynamisk indgå i den løbende forretningsudvikling. Du bliver en central figur i vores arbejde med en høj digitalisering, træfsikkerhed i projekter og effektiv understøttelse af compliance.
PBU gennemfører i de kommende år en omfattende transition, med udskiftning af hele teknologiplatformen. Denne overgang medfører en transformation af vores tilgang til IT-forretningsudvikling, og du vil indgå i opbygning af en mindre IT-organisation der er fundamentet for den fremtidige digitalisering af PBU.
Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil være:
- Ansvarlig for modellering af forretningsprocesser (BPMN) i samarbejde med forretningsmæssige systemejere og arkitektfunktion, og vedligeholdelse af den samlede procesdokumentation.
- Indgå i udarbejdelse af beslutningsgrundlag til løbende optimering af processer og teknologiplatformen, med fokus på en høj grad af digitalisering og sammenhængende løsninger.
- Indgå i kravanalyse og sikre kravstyring i samarbejde med Product Owners (Process, Feature, Story, Test).
- Udvikle og implementere teststrategier, herunder ledelse af testmetoder, testplanlægning, anvendelse af testmiljøer i samarbejde med projekter og den løbende styring af releases.
- Ansvarlig for vedligeholdelse af system- og forretningsdokumentation i samarbejde med udvikling, drift, sikkerhed og compliance
Ønskede kompetencer og erfaring
Den ideelle kandidat forventes at have en videregående teknisk uddannelse som ingeniør, datamatiker eller lignende, men der er flere indgangsvinkler til stillingen, og relevant erfaring vægter højest.
Ydermere ser vi gerne at kandidaten har:
- Erfaring med QA- og test management, kvalitetsstyring og compliance i IT-miljøer.
- Erfaring med struktureret kravanalyse, kravstyring og dokumentationsstyring.
- Erfaring med BPM/EA-værktøjer (ARIS, Qualiware, ArchiMate, Enterprise Architect etc.).
- Du følger med og er proaktiv. Du er analytisk, grundig og målrettet af natur.
- Du mestrer detaljer med sans for kvalitet.
- Du gør dig nysgerrig. Du tør både stille spørgsmål og argumentere for egne synspunkter med respekt for det gode samarbejde. Kun på dén måde bliver vi klogere.
- Du skaber relationer. Du er god til at få andre til at føle sig godt tilpas og er glad for at arbejde tværfagligt.
Hos os får du en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af en nyoprettet IT-afdeling, hvor vi er ambitiøse, har en høj faglig stolthed og vi forstår betydningen af det gode fællesskab. For os er det vigtigt, at du kan prioritere din fritid, familie og venner.
Virksomhedsbeskrivelse
PBU har 125.000 medlemmer, en formue på ca. kr. 95 mia. og en målsætning om at være det bedste pensionsselskab for alle pædagoger. Pædagogernes Pension arbejder derfor målrettet med en dobbelt bundlinje, hvor de både har gode resultater på de hårde tal i form af gode afkast og lave omkostninger, men også har en klar etisk identitet.
Yderligere information
Rapporterer til: CTO
Sprog: Dansk
Lønpakke: Attraktiv lønpakke I henhold til kvalifikationer
Tiltrædelse: Snarest mulig
Domicil: København Ø
Ansøgning
GlobeSearch varetager rekrutteringsprocessen på vegne af PBU Pædagogernes Pension. Hvis du ønsker at søge denne stilling, bedes du følge processen gennem jobopslaget på vores hjemmeside.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: