Vikariat som kontaktperson på Parkvænget
Glostrup Kommune
Kontaktperson med social- og/eller sundhedsfaglig uddannelse søges til Parkvænget – Er det dig, vi leder efter?
Vil du være en del af et fagligt dygtigt team med 8 kollegaer med forskellige faglige uddannelser, hvor tværfaglighed og hjertevarme går hånd-i-hånd, så er du måske den kontaktperson, som vi søger?
På Parkvænget tror vi på at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recoveryunderstøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum.
Vi søger en kontaktperson til et vikariat på 37 timer om ugen, med dag- og aftenvagter og arbejde hver tredje weekend. Vikariat løber til 30.06.2025 (med mulighed for forlængelse). På Parkvænget er der fleksibilitet og indflydelse på dine arbejdstider, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.
Er du nysgerrig på socialpsykiatrien og klar til at gøre en forskel? Så kan du være vores nye kollega!
En unik arbejdsplads Parkvænget er et længerevarende og midlertidigt socialpsykiatrisk botilbud i Glostrup. Her skaber vi et trygt hjem for 58 voksne med psykiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på det enkelte menneskes drømme og mål – her ser vi på menneskers ressourcer frem for begrænsninger. Derfor har Parkvænget en intern socialfaglig uddannelse og tilbyder desuden medicinkursus til alle kontaktpersoner.
Hvem er vi? Vi er 70 fastansatte og 4 ledere, som indgår i et lederteam med forstander. Som kontaktperson refererer du til afdelingsleder og enhedens faglige koordinator. Dine nærmeste kollegaer er medarbejderne på din enhed – men du må forvente at alle ni teams arbejder tæt sammen omkring kerneopgaven.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En ambitiøs arbejdsplads med kontinuerligt fokus på faglig udvikling for dig og dine kollegaer
- Et botilbud med en udviklingsafdeling, der støtter dig i at bruge nye metoder og tilgange i din hverdag sammen med beboerne
- Muligheder for videreuddannelse og undervisning fx via medicinkursus, intern uddannelse, faglige oplæg og personalemøder
- Et tværfagligt team med højt fagligt niveau og et kollegialt fællesskab
- En nærværende leder, der lytter og støtter dig i at håndtere komplekse problemstilling i hverdagen
- Kontinuerligt tilbud om ekstern supervision og intern metodesupervision på borgersager med botilbuddets supervisor
- Lækker frokost ordning
- Mulighed for socialfaglig og sundhedsfaglig sparring via sundhedsfaglig leder og udviklingsleder
- En arbejdsplads, hvor vi kan lide at være sammen, holder temadage og fester og har et stort fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø
Hvem er du?
- Du har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov og har et hjerte for Parkvængets borgere
- Du har gerne relevant erfaring fra psykiatrien eller beslægtede arbejdsområder
- Du kan lide at arbejde i et tværfagligt team med faglige drøftelser og indgår også let i forskellige typer af formelt og uformelt samarbejde
- Du har en positiv indstilling til livet og til dit arbejde, er fleksibel, rummelig og mødestabil
- Du har erfaring med at arbejde med sundhedsfaglig og socialfaglig dokumentation – eller er indstillet på at lære det
- Du hviler i din fagidentitet og har lyst til at dele din viden
Vil du vide mere? Du kan læse mere om os på www.parkvaenget.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder……
Ansøgningsfrist: 25.11.2024 kl. 12.00
Samtaler d. 27/11.2024
Kom og vær en del af et team, hvor faglighed, humor og menneskelighed går hånd i hånd!
Afdeling: Parkvænget Øst Stuen
Ansøgningsfrist: 25 November 2024
Placering: Byparkvej, 87, 2600, Glostrup
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: