Get latest jobs before others

Barselsvikar til HOFORs Beredskabsenhed

HOFOR



Er du dygtig i arbejdet med beredskabsplanlægning og -øvelser, krisestyring og vidensdeling? Så er du måske vores nye kollega.
Beredskabsenheden i HOFOR er et velfungerende team på 6 personer, hvor vi arbejder på at skabe sammenhængskraft i hele koncernens beredskabs- og sikringsarbejde. Da en af vores gode beredskabsspecialister skal på barsel, søger vi en vikar.

Beredskabsarbejdet i HOFOR drejer sig om forsyningssikkerhed. Beredskabsenheden bidrager til, at alle i organisationen er parate til at løse opgaven, uanset hvilke hændelser der påvirker forsyningssikkerheden. Vi sikrer en professionel, øvet og velforberedt organisation, der effektivt kommer tilbage til normal drift, hvis noget rammer.

Gennemførelse og evaluering af beredskabsøvelser
Du skal medvirke til fortsat opretholdelse af vores forsyningsforpligtelser i en omskiftelig verden med øget trusselsniveau, i tæt samarbejde med vores driftsområder. Du vil træde ind i beredskabsenheden og deltage i løsningen af den samlede opgaveportefølje, med særligt fokus på:

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af beredskabsøvelser
  • Deltage i udvikling og vedligeholdes af fx instruktioner, krisestyringsplaner, mv.
  • Evaluere og følge op på indtrufne hændelser som fx brand, skybrud, it-nedbrud mv.
  • Facilitering af samarbejdet internt, samt med myndigheder og andre virksomheder
  • Medvirke til drift af vores interne kursusplatform
  • Understøtte koncernens brug af SINE-kommunikation

God kommunikator med styr på lovgivningen på forsyningsområdet
Du kan f.eks. være uddannet Katastrofe- og Risikomanager med speciale inden for beredskab. Vi forventer, at du aktivt bidrager med din viden og erfaringer, og at du velvilligt lytter til dine kollegers og samarbejdspartneres inputs. Struktur og omhyggelighed er vigtigt for dig, og du sætter en ære i at aflevere opgaver til tiden.

Det er vigtigt, at du formidler informationer klart og tydeligt gennem skrift og tale og er komfortabel med at tale foran andre. Du kan samarbejde med mange forskellige typer mennesker – på alle niveauer i organisationen og med meget forskellig viden om arbejdet med beredskab.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere øvelser, samt vidensdele resultaterne
  • Kender til NIS2- og CER-direktiverne og følger med i de nationale lovgivninger på forsyningsområdet
  • Kender til SINE-radioer
  • Er fortrolig med brug af Microsoft, fx Outlook og Word
  • Har gyldigt kørekort til personbil (kategori B)
  • Kan fremvise straffeattest uden tilførsler ("ren straffeattest")

6 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Beredskabsenheden er en del af Arbejdsmiljøafdelingen. Her er høj faglighed samt godt humør og sammenhold. Vi har fokus på både hinanden og opgaverne. Vi støtter op om hinandens løsninger og er åbne overfor andres mening. Enheden arbejder i en uformel tone med et stort engagement og frie rammer. Vi sætter pris på dine ideer og dine konstruktive bidrag til opgaveløsningen.

Vi har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 5. december 2024 kl. 12.00.

Du behøver ikke vedlægge et CV, men blot sende en motiveret ansøgning på max. 1 side. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Beredskabschef Brian Huss Eriksson på tlf. 27952230 / [email protected].

Vi indkalder til 1. samtale d. 10. december 2024 og 2. samtale d. 17. december 2024, og forventer at besætte stillingen 1. februar 2025.

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HOFOR



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2687077//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.