Get latest jobs before others

Erfaren chefkonsulent til kræftområdet, Regionshuset i Sorø

Region Sjælland



Vil du tage del i den videre udvikling af kræftområdet og være med til at gøre en forskel for kræftpatienter og deres pårørende i Region Sjælland? Og kan du se dig selv i en koordinerende rolle på et område med stor faglig, politisk og organisatorisk kompleksitet? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Kræftområdet har igennem de seneste 15 år gennemgået store faglige og organisatoriske fremskridt med forbedrede patientforløb og nedsat kræftdødelighed. Du vil komme til at bidrage til den fortsatte udvikling af området både lokalt, regionalt og på nationalt niveau.

Vi søger en erfaren chefkonsulent, der har interesse for og kompetencer til at varetage den faglige koordinering af kræftområdet i Sundhedsstrategisk Planlægning i et fagligt fællesskab med flere dygtige kolleger på området. Vi søger en kollega, der trives i en dynamisk hverdag, kendetegnet ved et tæt, løbende samarbejde med en lang række interne og eksterne samarbejdsparter, herunder sygehusene og centrale myndigheder.

En væsentlig forudsætning for at varetage stillingen er derfor, at du formår at sætte dig ind i de enkelte områders kerneleverancer, og at du har blik for, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at flere fagligheder er med til at løse opgaverne. Samtidigt er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og skabe fælles retning i opgaveløsningen.

Den store politiske og pressemæssige bevågenhed på kræftområdet fordrer desuden både forståelse, interesse og flair for politisk betjening og håndtering af pressesager.

Du vil, udover at varetage den koordinerende rolle på kræftområdet, få opgaver inden for andre opgavefelter i Sundhedsstrategisk Planlægning afhængig af din konkrete erfaring og ønsker.

Om Sundhedsstrategisk Planlægnings opgaver i relation til kræftområdet
Sundhedsstrategisk Planlægning har en central, strategisk og koordinerende rolle inden for kræftområdet i Region Sjælland. Denne rolle varetager vi med udgangspunkt i den politisk vedtagne plan for udvikling af kræftområdet i Region Sjælland og de overordnede nationale rammer i form af kræftplaner, kræftpakker, maksimale ventetider, specialeplanlægning med videre.

Desuden løser vi en bred vifte af både fast tilbagevendende og nye opgaver, der er i Sundhedsstrategisk Planlægning. Det kan for eksempel være kapacitetsaftaler med private og offentlige aktører, opfølgning på de kliniske kvalitetsdatabaser, den kommende Kræftplan V, en styrket patientvejledning på maksimale ventetider, juridisk rådgivning i forhold til patientrettigheder samt håndtering af presse og aktindsigter.

Vores forventninger til dig

  • Du bidrager med en bred, administrativ erfaring fra ansættelser i sundhedsvæsenet og meget gerne med konkret erfaring med kræftområdet
  • Du har erfaring med at lede større, komplekse opgaver og projekter, og du er god til at skabe overblik og følge op på og afslutte opgaver
  • Du er initiativrig og har stærke proces- og samarbejdskompetencer
  • Du kan varetage den faglige koordinering af og bidrage til arbejdet med at gennemføre forskellige kortlægninger og analyser
  • Du kan stå i spidsen for og bidrage til udarbejdelsen af konkrete løsningsforslag, udvalgssager, dagsordenspunkter og kommunikationstiltag
  • Du er en erfaren og dygtig formidler
  • Du har en god datamæssig og juridisk forståelse
  • Du forstår at navigere i krydspresset mellem sundhedspolitik og sundhedsfaglighed
  • Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, eksempelvis cand.scient.san.publ., cand.scient.pol. eller cand.polit. Du kan også have en sundhedsfaglig uddannelse med en samfundsvidenskabelig overbygning på master eller kandidatniveau.

Om os
Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på tre enheder: Planlægningsenheden, Enhed for Kvalitet og Forbedringer, Koncern Byg samt et internt Sekretariat.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanplanlægning, sundhedsjura, patientvejledning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, sygehusbyggerier og kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Kræftområdet er forankret i Sygehusplanlægning, der er ét ud af de tre funktionsområder i Planlægningsenheden. Der er 10 medarbejdere i Sygehusplanlægning, der udover kræftområdet, løser planlægningsopgaver på både strategisk, udviklings- og driftsniveau. Opgaverne løses i tæt kontakt med det politiske niveau og i tæt samarbejde med en række regionale og nationale enheder.

Du vil referere til funktionschefen i Sygehusplanlægning.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø.

Der er gode muligheder for hjemmearbejde og vi har flexordning.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 26. november 2024.

Kontakt
For nærmere information om stillingen er du velkommen til at kontakte

Janne Refnov (enhedschef i Planlægningsenheden) eller Anne-Mette Lesche (funktionschef i Sygehusplanlægning)

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Janne Refnov

Email
[email protected]

Stilling
Planlægningschef

Telefon
93557990

Navn
Anne-Mette Lesche

Email
[email protected]

Stilling
Funktionschef

Telefon
21131641

ARBEJDSSTED
Regionshuset

QUICKNR.
038229

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
11. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
24. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (24 November 2024)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687084//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.