Get latest jobs before others

Ydelsesrådgiver til Jobcenter Vejle

Vejle Kommune



Trives du med udfordringer, komplekse opgaver og gode arbejdsrelationer? Så er du måske vores nye kollega i Jobcenter Vejles ydelsesafsnit!
Vi søger en erfaren ydelsesrådgiver, der hurtigt og effektivt kan indgå i vores team af dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere.

Jobbet som ydelsesrådgiver:
Vores arbejde tager udgangspunkt i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Du vil komme til at arbejde med administration af ydelser til borgere visiteret til fleksjob, såsom flekslønstilskud, ledighedsydelse og refusion til arbejdsgiver.

Dine opgaver vil primært bestå i at opstarte ydelserne og sagsopfølgning på igangværende bevillinger.

Som ydelsesrådgiver har du en stor daglig kontaktflade med både borgere, virksomheder, øvrige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Borgerbetjeningen er jobcentrets ansigt udadtil, og du skal kunne håndtere borgernes forventninger. Derudover skal du kunne formidle regler og retningslinjer på en ordentlig og enkelt måde – også gerne med et smil på læben - ligesom du skal kunne bevare roen, når tingene spidser til.

Vi forestiller os, at du:
Er uddannet administrationsbachelor eller har en anden kontoruddannelse. Du kan også være uddannet socialformidler/socialrådgiver.
Vi ser gerne, at du har længerevarende erfaring fra arbejde med udbetalinger af forsørgelsesydelser eller har interesse for at arbejde med forsørgelsesydelser.

Du har flair for at arbejde i IT-systemer og har gerne kendskab til Kommunernes Ydelsessystem. Du skal være indstillet på en digital hverdag med en del skærmarbejde med krav til GDPR og forpligtelser i henhold til forvaltningsloven.

Vi arbejder også med brugen af forskellige digitale værktøjer, såsom RPA-løsninger og digitale assistenter, og du skal derfor også være indstillet på, at digitale værktøjer bliver en stadig større del af det administrative arbejde.

Som person er du:
Beslutningsdygtig, robust og parat til at gribe nye udfordringer. Du har en positiv indstilling til forandringer og lyst til at være med til at gøre en forskel. Du arbejder struktureret og stræber efter at yde dit bedste, både i dit selvstændige arbejde og som del af et team. Du begår dig godt i dialogen med alle, og du trives i en funktion, hvor borgerkontakten er i fokus.

Jobbet stiller derfor store krav til dine serviceattituder, din konstruktive nysgerrighed, beslutningsdygtighed og kommunikative evner - mundtligt såvel som skriftligt. Derudover er en åben, humoristisk og positiv tilgang til hverdagens små og store udfordringer altafgørende for, at du lykkes i jobbet.

Om os:
Ydelsesafsnittet er en del af Center for Support og Ydelse, hvor et af vores pejlemærker er at være et fagligt stærkt og synligt center, som er kendt for et stort servicegen og en god stemning. Samtidigt sætter vi en ære i at levere et fagligt ordentligt arbejde.

I ydelsesafsnittet er vi 26 engagerede medarbejdere, og i alt ca. 300 medarbejdere i jobcentret fordelt på forskellige adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er. Sidst men ikke mindst at sikre korrekte udbetalinger til borgere og virksomheder.

Vi tilbyder dig:
Et job, hvor du kan bruge de frie rammer i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring. Vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse. På vores arbejdsplads giver vi hinanden anerkendelse, som er med til at fremme vores arbejdsglæde og faglige stolthed.

Vi er stolte af at have en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til faglig dialog. På denne måde skaber vi sammen de bedste betingelser for læring og vidensdeling.

Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde. Derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os.

I jobcentret har vi kantine- og frugtordning samt en velfungerende personaleforening, som arrangerer spændende arrangementer såvel som vores hyggelige julefrokost.

Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling.
Stillingerne er på fuld tid med ansættelse fra den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 25. november 2024.
Vi forventer, at samtalerne finder sted onsdag den 27. november 2024.

Har du lyst til at vide mere?:
Så er du velkommen til at ringe til afsnitsleder Glenn Frausing på mobilnr.: 92 43 91 95 eller sende en mail med dine spørgsmål til [email protected].

Derudover kan du læse mere om os på www.vejle.dk.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687145//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.