Get latest jobs before others

Ideskabende og proaktiv projekt recovery-mentor til OPUS panelet ved Psykiatrisk Center Glostrup

Region Hovedstaden



Har du eller har du tidligere haft en psykisk lidelse, som du er kommet dig over helt eller delvist, og har du lyst til at sætte dine egne erfaringer i spil og støtte andre i deres proces mod bedring? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en projekt koordinator til vores OPUS panel, der hver dag arbejder for at indgive håb for patienter, pårørende og omverden, som har en diagnose, der ligger inden for psykosespektret.

Som recovery-mentor i OPUS panelet har du en stor koordinerende funktion. OPUS panelet har årligt ca. 140 opgaver som fordeles. Der afholdes intromøder og møder i OPUS panelet hver anden måned, hvor der skrives referat. Du står også for at lave opslag på vores instagram profil og har den løbende kontakt med OPUS panelets medlemmer.

Hvad er OPUS?
OPUS er et ambulant behandlingstilbud for unge mellem 18 og 35 år som har en diagnose, der ligger inden for psykosespektret. Når den unge kommer i behandling, bliver vedkommende en del af en tværfaglig sammenhængende indsats, hvor vedkommende tilknyttes en fast kontaktperson, en læge og derudover andre behandlere alt efter behov. Foruden den individuelle behandling tilbyder vi forskellige gruppeforløb og undervisningstilbud både for patienter, men også for deres familie og pårørende.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Du står for de 6 møder årligt i OPUS panelet.
  • Udvikling af OPUS panelet i samarbejde med afsnitsleder
  • Etablering af samarbejde med relevante patient- og pårørendeorganisationer og samarbejde med OPUS panelets deltagere og OPUS team
  • Afholdelse af introduktionsmøder for nye OPUS panel deltagere

Hvem er du?
Du har egen erfaring fra et psykiatrisk forløb samt en relevant uddannelse eller erfaring med recovery-arbejdet fra et andet job.

Derudover forventer vi, at du:

  • er ideskabende og nytænkende, herunder at du er klar på at igangsætte og understøtte nye aktiviteter og projekter
  • trives i at arbejde selvstændigt, men samtidig har flair for at samarbejde, da vi arbejder tværfagligt i alle vores gruppetilbud
  • er god til at kunne koordinere og strukturere.

Hvorfor skal du søge job hos os?
Vi tilbyder en varierende hverdag, hvor du vil blive en del af en afdeling, hvor vi er 35 medarbejdere fordelt på 3 teams med forskellige fagligheder herunder socialrådgivere, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger, pædagoger, psykologer, sekretærer og en recovery-mentor.

Vi har lige fået færdigbygget og møbleret et stort lokale til recovery-orienterede aktiviteter, som bliver et centralt sted for de nye tiltag og aktiviteter.

Som en del af din opstart vil du blive grundigt introduceret til dine opgaver, og den nye hverdag som du skal indgå i. Du vil have 1:1 med afsnitsleder og have tæt kontakt til samarbejdspartnere som fx Psyk Info.

Vi vægter samarbejde og sparring højt, og forventer at alle som er en del af vores kollegaskab udviser åbenhed og respekt for hinanden på tværs af faglighed og erfaring. For os skaber åbenhed en tillid, hvilket vi ser som afgørende for det gode samarbejde på tværs.

Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er på 20-25 timer alt efter aftale. Tiltrædelsesdatoen vil være d. 1/1 – 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til ”Protokollat vedr. medarbejdere der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring”, under overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning og CV senest d. 24. november 2024
Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du mere end velkommen til at kontakte afsnitsleder Tina Iversen på tlf. 23 21 01 58.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687213//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.