Landinspektør – Nykøbing Falster
Geopartner Landinspektører A/S
- Er du en erfaren landinspektør med interesse for matrikulært arbejde og grøn omstilling?
Som landinspektør på et af vores mindre kontorer kan du tage det næste skridt i din karriere. Du får mulighed for at sætte kursen på kontoret ud fra dine erfaringer og kompetencer, og sammen med dedikerede kollegaer gøre det til virkelighed. Vi støtter naturligvis op omkring din faglig udvikling.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet landinspektør, og med erfaring - gerne med beskikkelse, dog ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du brænder for dit fag og har lyst til at bringe din viden i spil. Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret, struktureret og kommunikativ, og ser værdien i at skabe gode relationer med både kolleger og kunder.
Som person har du en naturlig interesse i at følge udviklingen inden for landinspektørfaget og trives i en hverdag med variation i dine opgaver. Du arbejder naturligvis selvstændigt og struktureret med dine projekter og ser værdien i at levere kvalitet. Selvom du har erfaring, er du stadig åben for at lære nyt.
Hvad får du ansvaret for?
Du får mulighed for at gøre en forskel på et af Geopartners mindre kontorer sammen med et team af dedikerede kolleger, der brænder for landmåling og kvalitet i arbejdet. Du vil opleve en hverdag præget af spændende opgaver og tæt samarbejde på tværs af kontorer.
Vi værdsætter alsidighed og ser det som en styrke, at du kan arbejde bredt inden for faget og samtidig trække på kolleger og faglige netværk, når behovet opstår. Vores landsdækkende samarbejde sikrer, at du altid har adgang til den nødvendige viden og støtte til at løfte dine projekter. I jobbet kan du tage ansvar og skabe en forskel, både fagligt og lokalt.
Dine primære opgaver vil være:
Projektledelse: Ledelse af små og store projekter, hvor du får mulighed for at tage ansvar fra start til slut.
Udvikling af vores markedsposition: Bidrag til Geopartners position og vækst i området gennem lokale netværk og indsigt.
Landinspektøropgaver: Klassiske opgaver inden for matrikulært arbejde, ejendomsjura og grøn omstilling.
Samarbejde på tværs: Tæt sparring og teamwork med kolleger rundt om i landet.
Du bliver en del af en organisation, der bygger på tillid og fleksibilitet, hvor du får friheden til at planlægge din hverdag og bruge dine kompetencer bedst muligt.
Hvad kan vi mere tilbyde dig?
Vi har en uformel og nærværende virksomhedskultur, som du kan blive en del af. Vi er et af landets førende landinspektørvirksomheder med et bredt spektrum af projekter, indenfor og udenfor de traditionelle landinspektørdiscipliner. Vores branche er i konstant udvikling og vores medarbejdere er nøglen til vores succes.
Vi arbejder med moderne værktøjer og sikrer, at du har adgang til det nyeste udstyr og IT-systemer, så din hverdag bliver så smidig som muligt. Vi tror på vidensdeling og prioriterer både netværksdannelse og sociale aktiviteter højt – blandt andet gennem årlige samlinger og en aktiv personaleforening. Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du får løbende mulighed for at opkvalificere dig fagligt gennem kurser og sparring.
Sådan ligger landet hos os - og vi vil så gerne have dig med.
Er stillingen her for dig, så send os dit CV senest den 8. december 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef og landinspektør Else-Marie Ulvsgaard tlf. 30807079. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi møder den rette til jobbet.
Afdeling: Rugårdsvej 55, Odense
Lokation: Nykøbing Falster
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: