Get latest jobs before others

Product Manager til Energi og Bolig

OK a.m.b.a.



Vil du være den der gør det enkelt og simpelt for danske privatkunder, at forstå og vælge de rigtige produkter på elmarkedet? Har du erfaring med produktudvikling og produktøkonomi og ønsker du at bidrage direkte til den grønne omstilling, ved at hjælpe vores kunder med have fokus på at bruge strømmen der, hvor den er billigst - så er det måske dig vi leder efter?

Energi er blevet noget vi danskere interesserer os for. Den grønne omstilling, energikrisen og udviklingen i verden omkring os har gjort elmarkedet relevant - men også komplekst for mange danskere at navigere rundt i. Det sætter store krav til de produkter vi i OK udbyder, og det er her du kommer ind i billedet.

En selvstændig rolle med stort ansvar

Som Product Manager får du en central rolle i at sikre det rette produktudbud i Energi og Bolig. Vi opererer i et marked, hvor det er afgørende, at vi kan vise, hvad der adskiller os fra konkurrenterne, og vores opgave er at gøre produkterne attraktive, relevante og nemme at vælge for den enkelte privatkunde. Det bliver dit ansvar at sikre vi har de rette produkter, til den rigtige pris, med de rette egenskaber. Du træffer i samarbejde med ledelsen de strategiske beslutninger og er ansvarlig for udvikling og optimering af produkterne fra udvikling til lancering, hvor du samarbejder med dygtige kollegaer, som har salgskanaler og kunderejsen som primære fokusområder.

Du får en bred kontaktflade i organisationen. Blandt andet omkring vores Marketing, Digitale Kanaler og OK´s satsning på E-mobilitet. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med både IT og Økonomi for at skabe et godt rapporteringsmiljø.

Du kan se frem til en hverdag med varierende opgaver, hvor du har ansvar for:

  • Udvikling af nye og eksisterende produkter
  • Optimere værditilbuddet og services rundt om produktet
  • Udvikle og sikre den rette produktsammensætning
  • Produktøkonomi og prissætning af produkter
  • Optimering af Costumer Lifetime Value (CLV)
  • Markedsanalyser af konkurrenter og tendenser
  • Sikre compliance – at vores portefølje tilpasses og følger gældende lovgivningen
  • Indgå i det strategiske arbejde om OK´s position i elmarkedet

Erfaren Product Manager med fokus på økonomi

Du bliver ansvarlig for at sikre OK´s produktudbud på elmarkedet og derfor er det vigtigt at du agerer proaktivt og hurtigt på markedstendenser og er i stand til at eksekvere og tilpasse løsninger i takt med markedets udvikling. Som person er du vedholdende, nysgerrig og trives med at optimere og træffe beslutninger.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra energibranchen eller lignende branche, hvor det at drive en abonnementsforretning i stor skala er essensen. Du har erfaring med produktudvikling og lancering og har solid forståelse for produktøkonomien bag. Vi forestiller os at du har en kandidatuddannelse, hvor du har berørt emner som økonomi, strategi, forretningsudvikling og analyse. Alternativt er du uddannet i energibranchen og har en solid erfaring herfra.

En del af ambitiøst team og en arbejdsplads med gode rammer
Du bliver en del af et team på 8, hvor vi alle arbejder med at skabe de bedste el-produkter for danske privatkunder. Vi motiveres af at skabe de bedste rammer for vores kunder og blev i 2023 af Analyseinstituttet EPSI kåret til at have Danmarks mest tilfredse el-kunder. Samtidig får el som produkt endnu større strategisk fokus OK samtidig med at samfundet går i en mere elektrificeret retning. Vi samarbejder seriøst, går op i vidensdeling og resultaterne er nogle vi i udpræget grad opnår som et team. Som noget nyt har vi delt ansvaret mellem privat og erhvervskunder på området, så du får også et tæt samarbejde med vores Product Manager på erhvervsområdet.

Hos OK vægter vi det sociale højt og har en personaleforening, som står i spidsen for fællesspisning, julefrokost og sommerfest for hele virksomheden. Vi tilbyder dig et job på 37 timer i en virksomhed i rivende udvikling, som har fokus på den grønne omstilling. Din lønpakke, som fastlægges efter kvalifikationer, indeholder en attraktiv pension, ulykkes- og sundhedsforsikring og desuden en lækker og velassorteret kantineordning med morgenmad og frokost.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktchef Troels Skipper på 24597668 og ellers så send os dit CV og ansøgning senest d. 26. november 2024. Vi planlægger at afholde 1. samtaler i uge 49 og 2. samtaler i uge 51.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at OK a.m.b.a.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687418//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.