Get latest jobs before others

Lærere med specialundervisningserfaring til Egelys interne skole

Region Syddanmark


Er du klar til at skabe motivation og udvikling hos børn og unge, som er et svært sted i livet lige nu?

Egelys interne skole søger to engagerede lærere med solid erfaring inden for specialundervisning til at styrke vores underviserteam. Drømmer du om at bruge din faglighed, hvor den reelt gør en forskel, så har du muligheden nu. Hos os arbejder vi nemlig for at få børn og unge til at lykkes i (uddannelses)livet.

Egely er en sikret institution for børn og unge i alderen 12-17 år, som i en kortere periode har brug for strukturerede rammer og professionel støtte, hjælp og guidning i hverdagen.

Vi giver udfordrede unge et fagligt løft og trygge rammer
Egelys interne skole tilbyder de unge undervisning i almindelige skolefag i en specialpædagogisk ramme. Det er her, du kommer til at spille en vigtig rolle. Du bliver en del af et stærkt og engageret team med fire lærerkolleger, som arbejder tæt sammen for at udvikle motiverende undervisningsforløb, der møder eleverne dér, hvor de er.

Dine opgaver vil først og fremmest være at:

  • Undervise i dansk, engelsk og matematik
  • Planlægge og udføre levende undervisning, der giver de unge lyst til at lære
  • Arbejde med individuelle mål og handleplaner
  • Bidrage til digitaliseringen af undervisningen med bl.a. Mee-book og andre digitale læringsværktøjer
  • Forberede de unge – og føre dem til folkeskolens afgangsprøve.

Ved siden af dine opgaver i vores interne skole, vil der også være opgaver på tværs af Egely, hvor du i tæt samarbejde med kollegaer fra bo-delen, tilrettelægger undervisningen med fokus på en sammenhængende indsats til vores børn og unge.

Ud over dine fire lærerkolleger, bliver du en del et team på i alt otte kolleger, der er tilknyttet vores undervisningshus, som består af den interne skole og værksteder.

Du passer ind i vores team, hvis du har:

  • En uddannelse som lærer
  • En høj faglighed - og faglig stolthed, som du gerne bringer i spil i samarbejdet med dine kolleger
  • Erfaring med specialundervisning og lyst til at arbejde med unge med særlige vanskeligheder og potentielt udadrettet adfærd – også når de udfordrer grænserne
  • Gode samarbejdsevner og viljen til at spille dine kolleger gode gennem konstruktiv feedback og en positiv tilgang
  • Øje for, hvad den enkelte unge har brug for, for at lykkes i uddannelseslivet og du har interesse for, hvordan udfordrede unge får mest udbytte af undervisningen
  • Et godt humør og en positiv indstilling til de unge. Du skal være i stand til at ”viske tavlen ren” over for de unge fra dag til dag
  • Lyst til at være med til at opbygge en ny, sund undervisnings- og skolekultur med vores unge i centrum
  • Helt styr på dokumentation af f.eks. faglige, personlige og sociale mål
  • Kørekort til personbil.

Til gengæld får du hos os:

  • En hverdag, der sjældent er ens, og som byder på udfordringer, udvikling og spændende opgaver
  • Et skræddersyet introprogram, der sikrer, at du er kommer godt fra start både fagligt og socialt i afdelingen
  • Mulighed for at tage vores grunduddannelse, der er særligt tilpasset vores arbejde med de unge på Egely og løbende videreuddannelse
  • Supervision med eksterne supervisorer og psykolog
  • Engagerede kolleger, som virkelig vil skolens unge med alle de udfordringer, de bringer med sig
  • Tydelige mål for arbejdet, så du ved, hvad der forventes – og hvad vi sammen stræber efter at opnå

Kort om Egely og vores interne skole
Egely ligger i Nørre Åby og modtager unge fra hele landet. Vi har i alt 20 døgnpladser og vi har ca. 90 unge indskrevet i løbet af et år.

På Egely får du i alt ca. 80 kollegaer sammensat af forskellige fagligheder som faglærer, pædagoger, teknisk- og administrativt personale, psykologer, socialrådgiver og sundhedsfaglig personale mm., som alle arbejder sammen om kerneopgaven: at genvinde, vedligeholde eller fremme de unges kompetencer.

De børn og unge, vi arbejder med, har vanskeligheder som udadreagerende og kriminel adfærd og de kæmper ofte med misbrugsproblematikker og psykiatriske problemstillinger. Vores mål er at hjælpe dem med at finde ro og stabilitet, så de kan opbygge nye livsstrategier og tage skridt mod en bedre fremtid, når de forlader Egely.

Alle unge på Egely får tilbudt undervisning med udgangspunkt i folkeskolens fagområder med fuld fagrække og eksamen. Grundlaget for undervisningen er Folkeskolelovens formål § 20 stk. 3, 4 og 5.

Undervisningsmiljøet er individuelt baseret, trygt og fleksibelt i forhold til de unges ressourcer og behov. Undervisningen kan veksle mellem at være fagdelt eller ikke fagdelt og kan være kombineret med værkstedsfag og praktiske opgaver.

De unge er i skole alle hverdage kl. 8.30 til 14.30.

Du kan læse mere om Egely og vores skole her: https://socialcenterlillebaelt.dk/afdelinger/egely/skoletilbud

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst med SL. Der er ikke aften- eller weekendarbejde. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Lena Schødt Sørensen tlf. 21786359 eller faglig leder Maria Gammelgaard Kjær tlf. 21315470

Ansøgningsfrist: Den 2. december 2024.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 9. december 2024.

Tiltrædelse: Den 1. februar 2025 eller efter aftale.

Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Egelys interne skole, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr.Aaby.

Der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

Afdeling: Socialcenter Lillebælt, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Lærer

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Nr. Aaby

Ansøgningsfrist: 02-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687590//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.