Studentermedhjælper med stærkt servicegen til Cphbusiness Partner
Cphbusiness
Er du vores nye studentermedhjælper?
Er du imødekommende og hjælpsom? Og har du en naturlig evne til at finde løsninger, der opfylder studerendes og kollegers behov? Så søger Cphbusiness Partner – afdelingen for efter- og videreuddannelse på erhvervsakademiet Cphbusiness (Copenhagen Business Academy) – lige nu en engageret studentermedhjælper, der vil være en del af vores team og bidrage til udviklingen af livslang læring.
Om Cphbusiness
Hos Cphbusiness får du fleksible rammer, så dit studie og arbejde kan balanceres på en måde, der passer til din hverdag. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor kolleger hjælper hinanden i både små og store opgaver.
Dine primære opgaver
Som studentermedhjælper hos Cphbusiness Partner bliver du en vigtig brik i at sikre, at vores studerende får en positiv oplevelse med efter- og videreuddannelse. Dine opgaver inkluderer b.la.:
- Service og support
Hjælpe studerende, kunder og kolleger både telefonisk, elektronisk og personligt samt klargøre faciliteter til undervisning. - Koordination
Samarbejde med det øvrige servicepersonale og sikre en god oplevelse for alle. - Arrangementer
Forberede og planlægge events som workshops og dimissioner. - Administrativ støtte
Behandle SVU-ansøgninger, administrere eksamensbeviser og opdatere opslagsværker som censorkataloget.
Arbejdstiden er cirka to vagter ugentligt mellem klokken 13.00 og 19.00 med mulighed for flere timer i perioder med høj aktivitet. Vi tilbyder fleksibilitet, så du kan balancere arbejde og studier, og vi tilpasser vagterne i eksamensperioder.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (mindst 2. semester).
- Har en venlig og serviceminded tilgang til studerende og kolleger.
- Er struktureret, proaktiv og tager ansvar for dine opgaver.
- Har god forståelse for IT.
- Kan håndtere forskellige ad hoc-opgaver.
Erfaring fra lignende stillinger er ikke det vigtigste. Det vigtigste er derimod, at du trives i en servicefunktion og har et naturligt talent for at skabe gode oplevelser.
Hvad vi tilbyder
Du bliver en del af et dynamisk team i en ambitiøs afdeling med dygtige og engagerede kolleger. Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor åben dialog og faglig sparring prioriteres højt.
Arbejdstiden er 12-15 timer om ugen, og ansættelsen løber frem til den 31. december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår følger HK’s overenskomst.
Sådan søger du
Søg jobbet via nedenstående link og vedhæft CV, ansøgning og relevante dokumenter. Ansøgningsfristen er den 26. november 2024 klokken 12.00, og vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål?
Kontakt teamleder Mette Løjborg-Rønde på e-mail: [email protected] eller telefon: 36 15 46 97.
Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter i Rønne. Vi tilbyder en bred vifte af videregående uddannelser op til professionsbachelor- og diplomniveau, der er stærkt forankret i erhvervslivets praksis. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab, og det vil vi gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har årligt omkring 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet We dare, we share, we care.
Afdeling:
Landemærket 11, København K
Lokation: Nansensgade 19, 1366 København K
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: