Global Sales Manager
Hansen Toft
ATLINE
ATLINE leverer en unik, egenudviklet analyseteknologi, som skaber værdi i især foder- og fødevareproduktionen. Der er tale om løsninger, der kan betragtes som et robotdrevet laboratorium.
Fordelen for ATLINEs kunder er, at de opnår optimeret produktkvalitet ved hjælpe af state-of-the-art analyseteknologi. Produktkvaliteten øges, produktionsomkostningerne reduceres, og der er mindre menneskelig indblanding. Desuden er der mindre spild i produktionen og dermed et reduceret CO2-fodaftryk.
ATLINE er en stærk sparringspartner for kunderne, og den mangeårige erfaring inden for foder- og fødevareproduktion gør det muligt for dem at arbejde sammen med kunderne med troværdighed og med fokus på forbedringer.
ATLINE er baseret i Kolding.
Læs mere på www.atline.com
Global Sales Manager
Stå i spidsen for udviklingen af markederne
Til en nyoprettet stilling ansættes en stærk kommerciel profil, som med reference til Managing Director skal drive den fortsatte vækst. Global Sales Manager kommer ind på et tidspunkt, hvor teknologien er modnet, og hvor der foreligger referencesager at bygge på.
Rollen giver dig ansvar for udviklingen af kundeplatformen. Der er primært fokus på salgsinitiativer rettet mod store, internationale producenter af foder og fødevarer. Der kan også være mindre aktører, som er attraktive at bearbejde, og du vil også skulle udvikle et antal agenter til at drive salget på visse markeder.
Der er således tale om en stilling, der kræver analyse, initiativ og en opsøgende indsats i markedet. ATLINEs produkter rummer et stort internationalt potentiale, som du skal være med til at indfri.
Ambitiøs og udfarende profil
Du har allerede en vis erfaring med internationalt salg af tekniske løsninger. Din forståelse for specifikationer, funktionalitet og dimensionering er på et niveau, som gør dig i stand til at tage de indledende dialoger med kunden. Der er tale om projektsalg med kundetilpassede løsninger.
Samtidig har du et veludviklet salgsgen, som gør, at du identificerer muligheder, forfølger disse og er vedholdende i bearbejdningen. Du formår at holde mange salgsindsatser rettet mod forskellige målgrupper i gang med blik for de forretningsmæssige mål.
Den internationale dimension motiverer dig, og du er klar til 50-75 rejsedage om året.
Udfold dit salgstalent
Rollen som Global Sales Manager giver dig muligheden for at skabe en platform på baggrund af en unik teknologi, og på et tidspunkt, hvor der allerede er solide referencesager.
Du har god sparring med Managing Director og dine teknisk funderede kolleger. Og samtidig får du mulighed for selv at lægge planen og eksekvere på den.
Der er en attraktiv kombination af taktiske og operationelle opgaver.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på tlf. 6165 9987.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: