Get latest jobs before others

Nyoprettet stilling som administrativ specialist, kontraktstyrer og controller søges til Enhed for visitation og hjælpemidler i Center for Rehabiliter

Tårnby Kommune



Vi søger en dedikeret og resultatorienteret administrativ specialist til myndighed i center for ROS. Som administrativ specialist vil du spille en afgørende rolle i at styrke vores interne processer, sikre effektiviteten af vores daglige drift samtidig med du bidrager til en sikker hånd på enhedens opgaver, der har med kontraktstyring af gøre.

Om jobbet
I jobbet som administrativ specialist er du med til at sikre, at vi anvender de kontrakter vi indgår på bedst tænkelige vis. Du skal være med til at sikre en sikker drift.

Hvad forventer vi af dig i stillingen?

Du skal være kontraktstyrer og daglig controller af private leverandører indenfor personlig pleje, praktisk hjælp og madservice og være medansvarlig for implementering af nye aftaler.

Du skal være kontraktstyrer og systemansvarlig for alle indkøbsaftaler i Hjælpemiddelteamet og være medansvarlig for implementering af nye aftaler.

Du skal være forperson for et nyetableret boligudvalg i Enhed for visitation og hjælpemidler. De primære opgaver er at sende boligtilbud til borgerne, samarbejde med en række interne og eksterne aktører på området og hele tiden sørge for at vi får tilbudt ledige boliger til borgere, der venter.

Du skal være ansvarlig for bilberegning i sager om Støtte til køb af bil.

Du skal være medansvarlig for at følge den økonomiske udvikling i enhed for visitation og hjælpemidler og ved behov deltage i budgetmøder sammen med de to teamledere og enhedslederen.

Der er også andre generelle administrative opgaver i stillingen, men da stillingen er nyoprettet går vi fremad skridt for skridt og vi følges ad.

Din uddannelsesmæssige baggrund
Der er mange veje ind i organisationen. Du kan have en bachelorgrad indenfor økonomi, business administration eller være uddannet kommunom.

Hvorfor kommer vi til at pege på dig som vores nye kollega?
Det vil være nyttigt hvis du besidder de fleste af følgende personlige kompetencer.

Organisatoriske færdigheder: Du skal være i stand til effektivt at planlægge, prioritere og gennemføre administrative opgaver, selv under pres. Du tænker i digitale løsninger.

Problemløsning og kreativitet: du vil ofte stå over for udfordringer og muligheden for at finde innovative løsninger inden for dit felt er en stor fordel.

Kommunikationsevner: God skriftlig og mundtlig kommunikation er afgørende i denne rolle, da du skal kunne formidle information klart og præcist, både internt og eksternt. Du skal også være komfortabel med at arbejde sammen med mange forskellige parter på tværs af organisationen

Sidst men ikke mindst er det en fordel hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af et myndighedsområde med to teams.

Et team - visitationen, der primært visiterer til hjemmepleje, hverdagsrehabilitering, afløsning- aflastning, vedligeholdende genoptræning, pasning af nærtstående med handicap, plejevederlag til pasning af døende, handicap- og plejebolig og ét team – hjælpemiddelteamet, der sagsbehandler ansøgninger om kropsbårne og tekniske hjælpemidler, boligindretning og støtte til køb af bil.

Du skal være en del af hele enheden. I alt er vi 26 fagligt dygtige kollegaer, der lægger stor vægt på trivsel, fleksibilitet, respekt og ansvarlighed. Vi er et team med flere forskellige sundhedsfaglige profiler, som i hverdagen supplerer hinandens kompetencer til borgerens bedste. Vi har fokus på, at vidensdeling, læring og feedback skaber fælles forståelse. En enhed, der står klar til at byde dig velkommen.

Tårnby Kommune er et skridt foran
Forandringer kommer de kommende år til at præge ældreområdet og myndighedens opgaver. Vi skal implementere Ældreloven og nye måder at visitere på ligesom den økonomiske styring også er under forandring. Center for ROS har i 2022 lanceret en ny politisk besluttet Ældrestrategi med overskriften, "Et kommunalt sundhedsvæsen - sammen med borgeren".

Vi gætter på, du allerede nu er nysgerrig på at læse mere om Ældrestrategien, pejlemærkerne og indsatserne Ældrestrategi

Det praktiske
Som medarbejder får du stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed. Du har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage ved behov. Du er selvtilrettelæggende ud fra opgavens art og teamets behov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag for Tårnby Kommune og hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder kan du se her Personalegoder

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til teamleder Jesper Nielsen på telefon 21384172
Ansøgningsfrist er den 24. november 2024. Vi holder samtale onsdag den 27. november 2024
Stillingen ønskes besat 1. januar 2025

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Jesper T. Nielsen
Tlf.: 3247 1861

Tlf.: 21384172

Ansøgningsfrist:
24. november 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Tårnby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2687873//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.