Skab tryghed for en dreng med særlige behov
DUOS
Skab tryghed for en dreng med særlige behov
Type
Handicapområdet
Overview
Er du klar til at gøre en forskel for en livsglad dreng?
Har du erfaring med børn med autisme og ADHD? Og kan du skabe tryghed og stabilitet i en hverdag med skiftende rutiner?
Om opgaven
Vi søger en engageret person til at støtte en glad og snakkesalig dreng, der bor med sine forældre og to små brødre tæt ved Mølleåen. Drengen har diagnoserne ADHD og Aspergers syndrom, og han trives bedst med faste rutiner.
Din opgave vil være at hente ham efter skole, hjælpe ham med skolearbejde, tage på cykelture og klatre i træer i naturen. Drengen har sociale udfordringer, men er ellers velfungerende og har nedsat skoletid.
Om dig
Vi leder efter dig, der enten er uddannet pædagog, PAU eller har relevant erfaring fra praksis. Du er tålmodig, forstående og kan skabe en tryg og forudsigelig hverdag for drengen. Din erfaring med børn inden for autismespektret vil være en stor fordel.
Er du uddannet pædagog eller PAU, vil du blive lønnet efter kvalifikationer og anciennitet.
Arbejdstid
Op til 5 timer ugentligt
1 - 2 dage mandag, tirsdag eller onsdag kl. 12:00 - 14:30
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: