Get latest jobs before others

Talehørekonsulent med lyst til tværfagligt samarbejde omkring børn med særlige behov til Børnecenter København (barselsvikariat) | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Talehørekonsulent med lyst til tværfagligt samarbejde omkring børn med særlige behov til Børnecenter København (barselsvikariat)
Vil du være med til at skabe forandringer for børn i deres udviklings- og læringsmiljøer?
Og har du lyst til at være en del af et arbejdsmiljø med meget høj faglighed og specialisering?

Så har vi det helt rette job til dig.

Som en del af talehørekonsulentgruppen i Børnecenter København (BCK) skal du være med til at supportere Københavns Kommunes specialinstitutioner og basispladser samt specialskoler og specialklasserækker. Her vil du gennem observationer, sparring, testning og vejledning bidrage med at løse både klassiske logopædiske opgaver samt opgaver af mere specialpædagogisk karakter, herunder vejledning ift. det grundlæggende samspil, visualisering og alternativ og supplerende kommunikation (ASK). Mange af opgaverne vil være tværfaglige og løses sammen med fx psykologer og ergo- og fysioterapeuter.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet audiologopæd (kandidat) eller har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi og har erfaring med, eller stor interesse for at arbejde med børn med behov for særlig tilrettelagte tiltag.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og være dygtig til at kommunikere med mange aktører. BCK’s ambition er at vi yder den bedst mulige betjening til gavn for borgerne, og vi inddrager altid børne- og forældreperspektiver. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med rådgivning og konsultativt arbejde i dagtilbud eller skole.

Vi sætter det tværfaglige samarbejde højt, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og lytte med en anerkendende tilgang til andre fagligheder og perspektiver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende og unik arbejdsplads, hvor du får mulighed for at blive klogere på det specialpædagogiske felt sammen med en stor monofaglig faggruppe og tætte tværfaglige samarbejdspartnere. Vi er en stabil faggruppe med en stor specialiseret viden om bl.a. autisme, specialpædagogik og høretab. Vi hjælper hinanden, og der er altid tid til både formel og uformel sparring.

Vi har fokus på opkvalificering, både via mentorordning, systematisk intern sparring og gennem mulighed for at komme på relevante kurser.

I perioder er der travlhed, men der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdsdag, og du vil opleve at have god tid til at prioritere et tæt samarbejde med ledere, lærere og pædagogisk personale på de steder, du betjener.

Lidt mere om os
BCK er en bydækkende enhed, hvilket vil sige, at vi betjener børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser i hele København indenfor målgrupperne vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, bevægehandicap, autisme og ADHD samt svære høretab/ CI.

Vi er 17 talehørekonsulenter i gruppen, og er en del af Område Indre By/Østerbro med fælles ledelse og fælles faglige udviklingsprojekter. Vi har fokus på hvordan special- og almenområdets talehørekonsulenter til gavn for hinanden kan bidrage til fælles faglig opkvalificering i gruppen og bygge bro mellem almen- og specialområdet. Det sker bl.a. gennem fælles oplæg og møder indenfor de områder, hvor vi har fælles faglige interesser og snitflader.

Løn- og ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen og vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2025. Løn sker i henhold til den gældende overenskomst med Københavns Lærerforening. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Vi kunne fortælle meget mere om din nye arbejdsplads og de spændende opgaver, men vi håber, du er blevet nysgerrig, og så glæder vi os til at læse din ansøgning eller svare på spørgsmål. Du kan kontakte koordinerende faglig vejleder Birgitte Lindhart Claussen på 27 25 18 16, talehørekonsulent og TR Mette Rørbeck Nørreby på 27 25 00 12 eller leder Heidi Lerche Fejsø på 60 40 56 26. Du kan også læse mere på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 4. december 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 10. december.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687917//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.